- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ottende Bind /
453

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453

erindret, at det Sædvanlige er, at man i sidste Halvdeel af
Mai finder flyvende Unger. Vore egne Krager ere
Standfugle, i det Mindste for den allerstørste Deel, hvilket man
seer deraf, at de Krager, der opholde sig hos os om Vinteren,
vise sig huusvante og tillidsfulde. Medens de ovennævnte
store Skarer, der alle ere yderst skye, drage over os, ere
vore egne Krager allerede i fuld Virksomhed med at yngle.

Ellekragen (Coracias garrula) hører nu hos os til de
sjeldnere Fugle. Jeg fik en smuk Hun den 17de Mai 1870,
der var skudt i Tidsvilde Hegn; men det er den eneste Fugl,
jeg veed der er skudt hos os i den Tid, jeg har samlet.

Stæren (Sturnns vulgaris) hører som bekjendt til de
allertidligst ankommende Trækfugle, og det hænder ikke saa
ganske sjældent, at vi have den strengeste Deel af Vinteren
tilbage efter dens Ankomst; men den taaler godt Kulde.
Imidlertid kan Veiret ogsaa blive den for strengt. I 1872
saae man den første Stær ved Kjøbenhavn allerede den 10de
Januar, og midt i Februar var den almindelig; — Veiret var
da ogsaa meget mildt og blev det i endnu høiere Grad ind i
Marts. Da indtraadte den 18de et Omslag, og fra denne
Dag til Eftermiddagen den 25de havde vi uafbrudt Storm, under
hvilken umaadelige Sneemasser hvirvledes om i Luften.
Denne Uges Sneestorm blev selv den haardføre Stær for
meget. Mange fandtes døde, og mange grebes med
Hænderne. De sidste kom dog snart til sig selv, naar de bragtes
i Huus og fik noget at spise. Hvor mange der end vitterligt
omkom, mærkede man dog ikke siden, at der i dette Aar var
færre ynglende Fugle end sædvanligt.

Stæren tager stærkt til hos os; thi det bliver mere og
mere almindelig Skik at ndhænge Stærkasser, stundom efter
stor Maalestok, og dens Formerelse afhænger for en væsentlig
Deel af, om der er passende Redepladser for den at finde.
Hvor saadanne indrettes for den, kan man med temmelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b8/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free