Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Bækkenets Osteologi.
Bækkenet fremviser ved første Øiekast ikke faa Afvigelser
fra den Type, som gaaer igjennem de i det Foregaaende
fremstillede Former; men disse Afvigelser ere ikke større,
end at man jo dog kan henføre det til samme Type, naar
tilhørligt Hensyn tages til Finnernes betydelige Reduction. I
sin Ileelhed er Bækkenet næsten flaskeformet i Omrids (Fig.
15, 16). Denne afvigende Form har sin Aarsag deri, at
medens den forreste Deel, der har at bære Leddeforbindelsen
med Nøglebenene og tjene som Skelet for Pericardiet, af
denne Grund ikke kan taale at reduceres i Størrelse, saa har
den bageste Deel, der alene tjener til at bære Finnerne og
deres Muskler, kunnet blive saa lille og rudimentær, fordi
Finnerne selvere saa ufuldkomne. Den nederste og øverste
Kam (e. og i. Figg.) ere kun udviklede i den forreste Deel
og ophøre temmelig bråt. I den bageste Ende er ethvert
Spor af Forlængelse af Bækkenet bag Leddepartiet for
Finne-straalerne forsvundet, hvorved Leddefladeroe, som hos denne
Form ere smeltede sammen til een langagtig Grube for
hver Side, rykkes heelt hen paa Bagranden af
Bækkenet og næsten støde sammen i Midtlinien (a. g. Figg.).
Den lodrette Plade, hvortil Bøilen hos Agonus var bleven
omdannet, gjenfindes her, men endnu større og stærkere (d.
Fig. 15, 17, 18); og til Gjengjæld for, at Insertionsgruberne
(m. Fig. 9, 13) for Bækkenets Refleetorer ere forsvundne, er
det Parti af Bækkenbenet, der svarer til Foreningsstedet af
de Beenkamme, som hos Agonus fortil begrændse disse
In-sertionsgruber, tilligemed Bækkenets ophøiede Midtparti
trukket op til en høi Beenknude (fJ), hvorpaa Reflectorerne
in-serere sig. Der er saaledes egentlig kun enGradforskjel imellem
denne og de foregaaende Former.
Finnestraalerne ere overordentlig svage og
uselvstændige. Rodendens Grene ere korte og svage og alle Straalerne
henviste til een Leddegrube. Et Udtryk for denne
Uselvstændighed er, at endogsaa den yderste Straale, der ellers
optræder som Pigstraale, her antager den samme leddede
Bygning som de andre Straaler (jfr. Krøyer, 1. cit.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
