Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207^
deel af den bagestes. Den første Straale er en Pigstraale,
af den for Gobierne eiendommelige Form (jfr. nærværende
Bind, p. 162—63). Efter denne komme fem kløftede Straaler,
der tiltage jevnt i Længde, saa at den sidste omtrent kan
naae hen til Gattet, naar den lægges langs Bugen, eller, med
andre Ord, er lig med Afstanden fra Snudespidsen til
Bagranden af Forgjællelaaget. Paa Grund af Finnens meget
skjæve Tragtform, er paa alle de bløde Finnestraaler den
bageste Green stærkere og længere end den forreste. Finnens
Brede ved Roden er lig med Halens Høide ved Halefinnen.
Naar Fisken suger sig fast, spærres Tragten ud og faaer da
en meget betydelig Brede; dens Aabning danner da en bred
Ellipse, hvis største Længde er noget større end Hovedets,
og hvis største Brede omtrent er lig med Hovedets Længde.
Paa alle Afbildninger af Gobier, seete fra Siden, hvor
Bug-finnen fremstilles udspilet, findes den Feil, at Bagvæggen
fremstilles som en ret Linie, hvilket giver et aldeles falsk
Billede af det virkelige Forhold. Finnen danner tværtimod
en temmelig stærk Bue bagtil, hvorimod Forvæggen er plan.
Denne Form, der er en Følge af Virkningen af den sidste
Straales Løftemuskel, giver Tragten en meget større
Rummelighed, samtidig med, at den forøger dens Modstandsevne mod
Vandtrykket udenfra.
Fra Bughuden, umiddelbart bag Roden af Bugfinnen,
ud-gaaer et lille Frenulum, som hefter sig langs hen ad den
øverste Side af Finnetragtens Bagvæg, paa dennes inderste
Fjerdedeel, paa Huden imellem de to bageste, længste Straaler.
Det viser sig kun, naar Finnen bøies stærkt frem, og man
seer da, at det ved sit Udspring ved Bugen er kortere og
stærkere, men bliver længere og finere ved sin Tilheftning ved
Bugfinnen, saa at det, idet det fylder Vinkelen imellem Bugen
og Bugfinnen, faaer Form af en stump Trekant, med den
korteste Side mod Bugvæggen, en noget længere fri Side,
Bagranden, og endelig den længste Side, Grundlinien, som
støder op til Bugfinnen. Da det kun kan virke, naar det er
strammet, bliver dets Rolle at styrke den bageste Væg af
Tragten og ved passiv Modstand at understotte Elevatorerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
