Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Fra en Amerikarejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
derunder, og det er derfor ikke sikkert, at Sædeligheden i
Amerikas Storbyer staar højere end i den gamle Verdens.
Men den kan, ifald Nogen har Interesse deraf, uden Varsel
mobiliseres som intet andet Steds. Det vilde neppe i nogen
anden By end New York have kunnet lykkes russiske Agenter
at faa alle Hoteller til at lukke sig for Gorki og Fru Andrejeva,
der havde været forenede i mer end en halv Snes Aar, blot
fordi de ved den russiske Lovgivning var forhindrede i at
gifte sig.
Et typisk Værk som den fortræffelige Henry James’ gode
Bog The American skildrer Helten som næsten kønsløs, og
en moderne Roman som Theodore Dreisers Jennie Gerhardt
viser nænsomt, men paa overbevisende Maade, hvor
fordomsfuldt Selskabet stiller sig overfor en blot Uregelrethed i social
Henseende, uden at tage Hensyn til Forholdets Skønhed og
Soliditet.
I politisk Henseende er Frisindet heller ikke mere ubetinget
end i det gamle Evropa. Den uretfærdige Anarkist-Proces i
Chicago, der 1887 endte med de Anklagedes Henrettelse,
skønt de kun indirekte ved Avisartikler kunde siges at have
Del i Attentater, hvis Ophavsmænd ikke blev fundne, viste,
at det politiske Frisind i Amerika som andetsteds gør Holdt,
hvor Opportunismen kræver afskrækkende Forholdsregler.
De amerikanske Aviser dvælede flere Gange ved, at jeg ved
Indløbet til New York, med Blikket hæftet paa Bartholdi’s
mægtige Statue af Frihedsgudinden spøgende havde sagt til
nogle Journalister, der var komne for at udfritte mig: Ikke
sandt? det er i den, I har nedlagt al den Frihed, I har? —
Vist er det, at Gudinden særligt beskytter Friheden til at
erhverve, den Frihed, som ligger Amerikaneren paa Hjerte.
Fristaternes Beboere er et Folk af Optimister. Gladsynet,
som er deres Grundegenskab, betragtes derfor af dem ikke blot
som en Dyd, men som en Pligt. De er Optimister i Troen
paa, at Alt vil lykkes dem; de overbyder alle. De bygger
højere Huse, end nogen anden har bygget; de graver de
Kanaler, ingen anden har kunnet grave; de køber de
Kunstværker, der er alle andre for dyre. De har iblandt sig
Jordens rigeste Mænd.
De er Optimister, thi de véd, at de er de sande Realister
og Praktikere; de overvinder de Vanskeligheder, som
afskrækker andre. De er Optimister; thi de véd, at de er de sande
Idealister. Deres Statsmænd er gennemtrængte af ophøjede,
moderne Principer, er Friheds og Retfærdigheds Talsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
