- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
310

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Sophus Michaëlis, i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

Melodi. Det gælder jo om at skrive, ikke blot saa det
behager, men saa det huskes, det vil sige, indbrænder sig
uudsletteligt, vedbliver at sysselsætte, uforglemmeligt. Det opnaar
en Digter ved at forvandle daglig Tale til Vellyd af
himmelske Harper, ved at erstatte Sprogets slidte Skillinger med
syracusanske Drachmer, ved at fjerne Overkalkningen af
Mo-dersmaalets Billeder, saa dets Fresker ses i luende Farvers
Glans.

Det drøjt Grovkornede ligger ikke for Michaelis. Naar Æmnet
er storladent, skurrer det, dersom Sproget er hverdags og
Synsmaaden udvendig.

Er det første Anslag mon ikke lidt falsk i 1812? »Ned ad
Paladstrappen svippede en lille, umaadeligt hastig Herre. Han
plejede at lade sig til Syne som en Kanonkugle. Den løb
mellem to bukkende Mure«.

Man bukker neppe for en Kugle, og Mure bukker ikke.
Ordet svippe misklæder Napoleon. Atter og atter hedder det:
den lille Mand, den lille Mand. — De Samtidige saa i ham
den store Mand.

Nogle Digtere har mere Form, andre mere Farve. Nogle
faar især Sproget til at synge, andre faar det især til at male.
Michaélis’s Egenart er en ejendommelig Forening af Sprogets
syngende og dets malende Væsen.

Der har vel før ham været Mænd med en Evne som hans,
i Danmark vor store, i sin Levetid upaaskønnede, Aarestrup,
i Frankrig Théophile Gautier og Heredia.

Men det er alligevel, som om Sprogets egen Fe havde lært
ham at faa det til at synge, til at male, til at forme sig
plastisk.

Om Colleoni:

Han staar rejst i de bærende Bøjler.
Med det yderste Led af sin Finger
sin Ganger han tøjler.

Det er Skulptur.

Om Kamelerne udenfor Cairo:

Der kommer som vandrende Høje
af Hø i duftende Hæs.
Op over Puklerne bøje
sig Buer af nyslaaet Græs.

Det er Maleri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free