Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler i Chicago I og II - Tale i Minneapolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Visselig har disse Indvandrede baade haarde Kaar og mange
Kampe at bestaa under Rigmandsvælden, der gør sit til at
hindre deres Associationer. Det største moderne
Rigmands-vælde lever og aander i Lyset, fordi det har Tusinder af
Elendige under sig i Mørket. Det lever og aander i Frihed, fordi
det har Tusinder af Slaver under sig, for hvis Trældom denne
Frihed er købt. Men Trældommen er her aldrig lovfæstet,
kun midlertidig, og den sociale Strid er her kun den ligefremme
Kamp for Tilværelsen, det vil sige Kamp om Optagelse af
ubrugt Energi, Kamp for ved Hjælp af Maskiner at udnytte
den Energi, der ligger brak. Det er ikke Kamp med saadanne
Hindringer, som holdt disse Stakler nede i deres evropæiske
Hjemstavn. Dér var det Kastevæsen, Fordomme, Fortids-Vrøvl.
Og nu, mine hjertenskære Landsmænd, vil jeg atter sige
Dem Tak. Lad os paany mindes det gamle Land. Jeg vil
bede Dem med mig løfte Deres Glas baade for det gamle og
det nye Land. De er Hjem for to udmærkede Nationer. Og
som der staar hos Heiberg: De kan rummes i samme Glas;
de gør hinanden saa vist ingen Skade.
tale
(paa Engelsk og Dansk)
i Minneapolis, Odin Club, 25. Maj 1914.
Da jeg i Eftermiddags talte i University of Minnesota havde
jeg den Glæde at henvende mig til 800 Tilhørere, medens der
paa den første halve Snes Rækker af Amfiteatret sad 300 unge
hvidklædte og smukke Kvinder, saa det var, som saa jeg ud
over et Blomsterbed, bedækket med en Sværm af flagrende,
hvide Sommerfugle. Jeg har sjældnere set et skønnere Syn,
aldrig et, der var mere opmuntrende for en Taler.
Efter i Middags at have været indbuden til en fortræffelig
Lunch paa Radisson Hotel med Byens Mayor Mr. Nyr og efter
at have gjort en herlig Køretur langs Minehaha, nydt de
mægtige Parkstrækninger og set Egnen, hvor Longfellow lagde
Sceneriet til Hiaioatha, var jeg vel forberedt til at tale for en
saa stor og smuk Forsamling som den i Universitetet. Som
De véd bedre end jeg, betyder Minehaha leende Vand og det
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
