Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
stemmelsen i byskråen (§ 24) for Radsted på Låland fra 1635: 43
»skal ingen må indtage i huse eller herberge nogen kæltring,
nogen landstryger eller nogen sådanne, som ikke haver rigtig pas«
(uden natten over), ses kun, at kæltringer var en art omløbere.
Men det er rimeligt nok, at de overhovedet har bestået af alskens
tjænstagtigt folk, som søgte livets ophold blandt landalmuen. I 44
Moths ordbog beskrives kæltringer som »gemene landløbere, der
ernære sig ved foragtelig håndtering«. 45
Efter sagens natur kan man for øvrigt i det 17de og 18de
hundredår, ikke mindre end både för og siden, henføre landløberne
til to hovedafdelinger: dem. der uden ro og bo flakkede om, og
dem, der stedvis og stødvis deltog i omflakningen, men havde
boliger. som også tjænte de förste til smuthuller. Betegnende i så
henseende er »forordning om løsegængere i Fyn« af 9de septbr. 46
1668. Eftersom kongen var kommen udi erfaring, ej ringe
usikkerhed at forårsages formedelst adskillige løsgængere, som i Fyn hos
hestegældere, skorstensfejere og deslige folk tilholdte,
da var hans nådigste villie og befaling, at ingen af slige
løsgængere måtte derefter bære eller hos sig have kårder, bosser og
43. Historisk tidsskrift 5, 552 ved pastor Dons efter det originale
håndskrift.
44. Molbech, som dog har overset jævnstillingen med recessernes
„skindere", antager i D. leks. s. 266 en sådan mere omfattende betydning
af selve skattebrevenes „kæltring". — Mærk Sundts ytringer s. 267 i
anledning af det mænd og kvinder fra det svenske Dalarne af den norske
almue tillagte navn af „skinnarfolk".
45. Håndskrift 774 1 (1712); sml. neden for § 5 i begynd, og jf. i
Langebeks ordbog „kieltring bruges mest som skældsord: ståder,
landløber". Særskilt opfører Moth betydningen „udskud af gemen mand"
(fæx et sordes populi); jf. Otto Sperling den yngre i Nova literaria maris
Balth. et septentrion. I.ubeca> 1699 (juni) s. 177: „keltringer (som han
udleder af Kelterne!), keltringpak [sml. neden l’, i anm. 50] apud Danos
mendici et vilissimi qviqve hominum, — omnes ex vilissimis orti et non
nisi mendicitate et miseriis illustres".
46. Grundtrykket haves f. e. på univ.-bihliot. Brev af samme dag
om deus forkyndelse i Fynske og smålandske tegneiser IX, 255. — I maj
samme år havde nogle hestegildere, ryttere og soldater ved Odense
vesterport ihja’lslaget „skarpretteren, natmanden og 3 andre af samme selskab":
Bircherods dagbøger ved Molbech s. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
