Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enten han brugte ham eller ej. Denne skorstensfejer-lön ansloges
til omtrent 10 tønder sæd årlig; og dette var glanspunktet i den
natmandsfolkene tiltænkte samfundsstilling. For resten måtte så
vei denne benævnelse som end mere »rakker«-navnet afskaffes ved
kongebud; (hvilke Krarup i det hele tiltrode en vidunderlig kraft);
ingen måtte anse det for vanærende at gå til bords med dem o. s.
v.; og, for ikke at styrke fordommen, måtte de ikke give sig af
med at flå heste, hunde, katte o. desl., hvilket vedkommende selv
skulde gore. Straffen for at løbe bort fra den anviste stilling sattes
til et halvt års tugthusarbejde; men for en sikkerheds skyld skulde
sognekommissionen sætte en forstandig mand i nabolaget til som
»forstander« at føre et temmelig nærgående tilsyn med enhver
gift mand og kvinde — selv den beskikkede skorstensfejer ikke
undtagen — så vei som med enhver anden enkelt person, være sig
voksen eller barn.
Omtrent samtidig med Krarup, og uden tvivl ham uafvidende,
havde man fra en anden kant begyndt at røre op i natmandssagen.
I den »trohengivne forudsætning«, at det er borgerens pligt at gore
sin konge opmærksom på, hvad der kan tjæne til det heles eller
individernes gavn og sikkerhed, dristede Vilhelm Adolf
Worsøe i Låstrup (den gang provst i Rinds herred, Viborg amt;
dud 1838 i Bregninge ved Kalundborg) sig til at indgive en
»allerunderdanigst iudberetuing (af 6te februar 1813) om de såkaldede
natmændsfolk eller rakkere«. Da han tillige torde forudsætte, at
»den landsfaderlige regæring–-kuus lidet eller intet kendte
til disse ulykkelige menneskers stilling og tarv, såsom deres
egenlige tumleplads var for langt bortliggende fra central-punktet«; og
da retsplejen, under hvis forum de stundum inddroges, »syntes at
betragte dem fra en mindre rigtig synspunkt, idet man satte
landets love i virksomhed mod dem uden at give dem borgerens
virkekreds eller rettighed«, så gav han en ret veltalende skildring af
disse, som han »ikke vovede at kalde menneskehedens udskud, men
snarere rå naturens, börn«. Måske kunde nogle 100 mennesker,
»sterke, hårdføre og determinerede«, gengives borgersamfundet, i
hvis midte de hidtil joges omkring som vildt. »Den hele stand
måtte med rod og top oprykkes, og det öjeblikkeligen«: enten ved
en oftenlig opfordring, ledsaget af strænge straffetrusler for
overhorig-hed, eller ved en hemmelig forberedt, på en og samme dag udført,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
