Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
^ blev forbedret; medens hans mening havde været, at
natmands-folkene ved tvang skulde holdes til arbejde, og kun, da ingen
arhejdshuse havdes, skulde sendes til Viborg tugthus for at lære
nyttig håndtering. I ovrigt var de afgivne skön naturligvis yderst
brogede og ofte hinanden stik modsatte. Kun derom syntes de
fleste enige, at de gamle i reglen var uforbederlige, og at börnene
i en vis alder burde fratages dem. Efter nogle behovedes der kun
2 stræng overholdelse og delvis skærpelse af ældre bestemmelser;
efter andre var overordenlige foranstaltninger uundgålige. Rosenörn
i udtalte sig som 1811: arbejdshusene (hvori også skulde
indsættes losgivne, arbejdsløse forbrydere) måtte tilvejebringes inden
den »almindelige opbringeise«; de tjænstdygtige skulde i garnisonen
. »vænnes til stadigt liv og orden«; skikkelige plejeforældre, som
opdrog 1 natmandsdreng eller 2 natmandspiger til det 18de år, kunde
fritage en af deres egne sönner for krigstjæneste. Amtmand Faye
i Tisted (og til dels herredsfoged Jansen i Kinds herred) vilde
derimod have forordnet, at alle omløbere inden 1 år skulde søge fast
i tjæneste; efter årets udløb skulde anstilles en jagt, og friheden
be-i roves de da pågrebne for livstid; börnene skulde skolekommissionen
I besörge opdragne. Efter nogle skulde der anvises de voksne en til—
< strækkeligjordlod; efter andre skulde de anbringes i fabrikker eller
r værksteder. Adskillige ønskede, der måtte meddeles dem bevilling
t til at ove deres håndteringer i et vist distrikt, eller vilde have dem
1 behandlede som håndværkere pa landet; Boeck i Børlum-Jærslev
I herreder (Sæby) vilde endog, gennem assurancevæsenet og i
brand-a sikkerhedens interesse, have dem afskaffede som skorstensfejere.
Hvad der særlig lå ivrige politimænd på hjærte, var omhu for,
B at det ikke fremdeles skulde lykkes et og samme natmandsmenneske
3 gentagne gange at blive straffet som for förste gang begået lov-
12. Hornemann i Mols og Sonderherred (Ebeltoft) fremhævede bl. a.
I lianske lov 3—19—8 (om præstens virksomhed som politimester); og
■1 efter at overovrighederne var horte (Kollegialtid. 1822 s. 496) udkom
for-o ordn. 1822, der indskærper og nærmere bestemmer dette lovsted; jf.
o oven for § 1 anm. 17.
13. På utilstrækkeligheden af de gældende bestemmelser havde han
dhenledet kancelliets opmærksomhed i indstillinger af JJ 1816 og }f 1817,
ilhvilke nu ej forefindes.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
