Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
som virkelige vagabonder. Intet under altså, at "With var en af- 11
gjort modstander af planen fra 1822: »dersom staten anvendte
halvdelen af de penge, som et almindeligt tvangsarbejdshus og en
centralkommissions oprettelse og vedligeholdelse vilde koste, kunde
man derfor etablere de egenlige vagabonder så galant, at de
aldrig skulde have lyst til at strejfe om mere«.
Hos With spirer allerede den vågnende oppositionsånd; be- I
stemtere spores den hosJRæder (borgemester i Horsens), som hin I
en af den ny tids mænd, der selv mælder sig som »den offenlige I
menings« våbendrager. Han vil have skelnet mellem arbejdsan- I
stalter og »tvangsarbejdsanstalter«. De förste, hvori dog en »mild I
tvang«, der i fornødent tilfælde kunde bestemmes ved lov, måtte I
tilstedes mod arbejdsføre genstridige, burde findes i en hver kom- I
mune; og i næsten profetiske toner taler han om den fremtid, de I
havde for sig: om få år vilde de findes i en hver jysk købstad; og I
det kunde ikke vare dænge, inden hvert amt eller mindre landdi- T
strikt fik sin, (de enkelte fattigkommuner var for små, men flere I
kunde slå sig sammen om en anstalt). Bestyrelsen og benyttelsen I
måtte overlades til kommunerne, der selv var mest interesserede i I
anstalternes fornuftige drift og i, at de ikke overfyldtes; kun de I
gamle og svage vilde til sidst blive i anstalten (som det havde \
vist sig i Horsens). Regeringen skulde indskrænke sig til at gore |
kommunerne opmærksomme på de fordele med hensyn til politi I
og fattigvæsen, der flod af deslige indretninger: så kom de nok I
»af sig selv«. Men var alt ved disse »almindelige eller frivillige
arbejdshnse« idel lys, så faldt hele skyggen over på de af
kancelliet omspurgte »tvangshuse«, der ikke alene var overflødige og •
75. Randers amt, siger Ræder, har allerede samlet de dertil fornødne
fonds. — Endnu ved fattigtællingen 1837 fandtes i hele kongeriget på
landet kun to arbejdshuse (for 84 personer); i købstæderne (uden for
København) 20: Bergsøs Statistik 4, 261 og 262.
76. Efter Ræders fremstilling ser det ud, som om hvad der udgik
fra staten (regeringen) selvfølgelig var „tvang", hvad der stammede fra
kommunerne (de större eller mindre) derimod „frivillighed"; medens den
„milde tvang" kunde fordeles på bægge. En definition af „en frivillig
arbejdsanstalt", således som han selv 1837 og 38 havde prøvet den i Ketrup
og Gøtrup fattigdistrikt (Vesterhan-herred), giver dav. pastor J. R.
Damkier i Dansk folkeblad 4, 50, jf. 6, 219. — Ved loven } 1860 § 4 over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
