Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Side og atter tage frem efter skiftende Stemninger, den gør sig til
et Led af Hjemmets Sammenhold, den viger end ikke for Sygdom
eller Sorg, hele Pasteurs Liv, selv da han midt i sit Arbejde lam-
medes for en Tid, kredser om de mægtige Problemer, som førte ham
op til det Punkt, hvor han holdt Menneskers Liv i sin Haand. For
at naa hertil var ingen Anstrængelse ham for stor, ingen har dybere
end han følt Sandheden i Claude Bernards Ord om den trange Vej
til Videnskabens Lys. Der ligger en ejendommelig gribende Illu-
stration til Bernards Yttring i Dr. Roux’s Skildring af Pasteurs Van-
dringer i Hospitalerne: „Man kan ikke forestille sig, hvad Pasteur
har maattet overvinde af Modbydelighed for at besøge de Syge og
være tilstede ved Ligsyn. Hans Følsomhed var uhyre, og han led
moralsk og fysisk ved andres Smerter; Stikket af Kniven, som aab-
nede en Byld, fik ham til at ryste, som om det var ham, der havde
faaet det. Synet af Ligene, Dissektionens sørgelige Arbejde voldte
ham virkelig Kvalme. Hvor ofte har vi ikke set ham gaa syg ud af
Hospitalernes Dissektionsstuer. Men hans Kærlighed til Videnskaben,
hans Trang til Sandheden var stærkere: næste Dagvendte han tilbage."
I Pasteur afviste med samme Styrke som Claude Bernard de filo-
I sofiske og religiøse Spørgsmaal, der rejste sig omkring hans Op-
<dageiser. Han fordrede den fuldstændige Frihed for Videnskabsman-
i den, og han gav til Gengæld den samme Frihed i de aandelige
/ Spørgsmaal. Men det var umuligt andet, end at den videnskabelige
Debat om Pasteurs Arbejde maatte trænge fra Videnskabsman-
denes Kreds ud i Publikum. Det laa for det første i dette Ar-
bejdes Art. Lige fra hans første Studier til hans Sejr over Hun-
degalskaben var hans Resultater fra Laboratoriet bragt ud til
Menneskene. Der gik en befriende og befrugtende Strøm fra hans
Studier ud til Fabrikker, Vinbjærge, Silkefabrikker, Bryggerier, Bøn-
dernes Kvægstalde og tilsidst til Hospitalerne. De, som intet vidste
om Gangen i hans Studier, de, som ikke kunde forstaa, hvorledes
han Skridt for Skridt arbejdede sig frem ad den samme Vej, de
kunde i det mindste forstaa dette, at deres Produkt blev bedre,
deres Silkeorme og Kvæg befriet for Sygdomme, de kunde se, at
Dødeligheden i Hospitalerne tog af, at forhen fortabte blev raske.
Da Pasteur vovede at behandle den lille Joseph Meister, der var
bidt af en gal Hund, var Verden i en Spænding, som kun blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
