- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
153

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de elsker i Følge en Trang,’ de begaar et Mord for at kunne til-
fredsstille deres Kærlighed uden at reagere imod denne deres San-
sers Tilskyndelse, de føler Samvittighedsnag — Zola beklager at
maatte bruge Ordet i Følge en organisk Uorden i deres Nerve-
system. „Sjælen er fuldstændig borte." Der er kun et Par Menne-
sker i Samtiden, som kan forstaa det, men de vil ogsaa i Bogen
finde den videnskabelige Analyse anvendt, de vil genfinde den mo-
derne Methode og anerkende hans Udgangspunkt: Studiet af Tem-
peramentet og de dybe Omdannelser af Organismen under Trykket
af Omgivelserne og Omstændighederne.
Man ser allerede heraf, hvor groft Zola griber paa Sagen. Han/
har taget alle de tekniske Udtryk, og uden om dem støber han et
Digterværk. Men Digterværket interesserer ham i Virkeligheden
ikke mere, end at han overalt skubber det tilside, naar han fristes
af sin ungdommelige Lyst til at tale Jargon. Indledningen var gre-
bet ud af Kriminalhistorien: to Elskende myrder en Mand, der staar
dem i Vejen; Fortsættelsen var den gamle Skildring af Samvittig-
hedsnaget, som skulde omskrives videnskabeligt, saaledes at det
væsentlige ikke var Skildringen, men Forklaringen. Der er en ejen-
dommelig Tørhed over denne Bog til Trods for et Par Episoder,
som er skrevne med en vis grusom Kraft. Denne Bog lever ikke.
Hvert Øjeblik standser Zola for at overbevise Læseren og sig selv
om, at han er paa rette Vej. Han har den fysiologiske Lærebog
foran sig, og Fagudtrykkene lister sig ind. Han er en videnskabelig
Parveny.
Man læse f. Eks. en Skildring som denne af de to Morderes
Stemning i Tiden efter deres Bryllupsnat, hvor de overalt med Ræd-
sel har følt den Myrdede om sig: „Thereses tørre og nervøse Na-
tur havde paa en forunderlig Maade indvirket paa Laurents tætte
og blodrige Natur. Fordum, i deres Lidenskabs Dage, havde For-
skellen i Temperament gjort denne Mand og denne Kvinde til et
mægtigt forbundet Par ved at skabe en Slags Ligevægt imellem
dem og saa at sige komplettere deres Organismer. Elskeren gav sit
Blod, Elskerinden sine Nerver, de levede i hinanden og havde en
Trang til med deres Kys at regulere deres Væsens Mekanisme.
Men nu var der sket en Forstyrrelse, Thereses overophidsede Ner-
ver havde faaet Overtaget. Laurent havde pludselig fundet sig selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free