Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i sin Samtid uvilkaarligt Sorgernes og Skuffelsernes Tog. Flaubert
er Smerten, Daudet er Medlidenheden, i Flauberts Smerte blander
sig Haanen, i Daudets Medlidenhed Humoren. Han er i Modsæt-
ning til Flauberts og Brødrene Goncourts Ungkarle- og Kunstner-
tilværelse Familiefaderen, der skriver sine Bøger sammen med sin
Kone — han forholder sig til dem som i norsk Digtning Lie til Ib-
sen _ han stiller overfor Zolas Dokumentindsamling sine Opteg-
nelsers Lunefuldhed og imod hans arbejdsomme Programkunst sine
Inspirationers Tilfældigheder. Han er paa ethvert Punkt sine Ven-
ners Modsætning, en lykkelig Aladdin mellem tungt arbejdende
Noureddin’er.
Hvis der da i denne Digters Produktion findes et Værk, som kan
jævnføres med de andre Digteres Værker, vil man i denne Lighed
kunne finde den dybeste Karakteristik af de Bevægelser i Tiden,
som man kalder Naturalismen. Man vil kunne maale Naturalismens
Styrke derpaa, at den ogsaa kunde overvinde Daudet. Dette Værk
er Sapho, den eneste af Daudets Romaner, der naaer op over Til-
fældighederne til den store Kunst. Bogen skildrer en Skøges Liv.
Efter at hun har tumlet fra Favn til Favn gennem Paris’ Atelierer
og Forlystelseslokaler, træffer hun en ung Mand naturligvis fra
Syden —, forelsker sig i ham og elskes af ham. De bliver sammen
i fem Aar, er lykkelige og ulykkelige, forlader hinanden og mødes
igen, hun kæmpende med sin Fortids Vaner og en Art af Samliv,
hun i Grunden slet ikke forstaar, han bundet af sine Sanser, skønt
hans Hjem, hans Karriere og tilsidst en Forelskelse og et passende
. Giftermaal kalder ham bort. Og tilsidst forlader hun ham, da han
vil føre hende bort fra Frankrig, fordi hun i sidste Øjeblik føler, at
hun ikke kan begynde Livet paany. Det er Kameliadamen og Zolas
„Claudes Bekendelse" om igen, men medens disse Bøger var skrevne
af de 20 aarige, er Sapho skrevet af den modne Mand „til mine
Sønner, naar de bliver 20 Aar.“ Derfor ejer Daudets Bog en Fylde,
som de andre Bøger med lignende Emne mangler. Den gaar ikke
blot til Bunds i Forholdet og viser med samme Styrke baade Skøn-
heden og Smerten, men den henflytter de tos Liv i en Kreds at
Mennesker, Kunstnere og deres Elskerinder, Videnskabsmand og
Borgere, der ligger under for deres Drifter, et Hjem og dets hon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
