Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Digternes Paavirkninger: Musset, Heine, Balzac, Baudelaire. Saa
kommer endelig Drengeerotiken, et Forhold til en Arbejderske, som
den sidste store Forvirring.
I hele denne Gæring bringer først den moderne Filosofi og Digt-
ning Ro. Der kommer nu en Periode i hans Liv, hvor hans Mestere
— foruden den digtede Filosof, der repræsenterer Taine •
— er
Spinoza, Stendhal, Balzac, Benjamin Constant, Goethe, hele Grund-
laget for Bourgets Essays. Om tre tænkte Værker af den tænkte
Filosof grupperer Bourget hans Udvikling: Psychologie de Dieu viser
ham Universet, som det er, udøsende sine Fænomeners uudtømme-
lige Strøm uden Begyndelse og uden Maal. Hans Hovmod stiger
ved at han lærer, hvorledes det oplyste Menneske bør renoncere
paa de blideste, mest trøsterige Utopier — Religionens.
I Théorie des passions lærer han, at Mennesket aldrig kan komme
udenfor sit eget Jeg. Enhver Forbindelse mellem de to Væsener er
en Illusion. Og endelig indser han ved Studiet af Anatomie de la
volonté, at Arveligheden bestemmer os. Dyd og Last er lige beret-
tigede, fordi de er nødvendige (jfr. Taines berømte: „Dyd og Last
er Produkter ligesom Vitriol og Sukker“). Hans Udgangspunkt er
’ følgende Udtalelser i et af disse Værker: „Spinoza roste sig af at
studere Menneskets Følelser som Mathemathikeren studerer de
geometriske Figurer; den moderne Psykolog bør studere dem som
kemiske Kombinationer i en Retorte, men maa beklage, at denne
Retorte ikke er saa gennemsigtig og saa let at haandtere som La-
boratoriernes. “
Bourget har her samlet alle de Elementer, hvoraf hans Aand
dannedes. Alt hvad vi fandt som en ny Generations Udgangspunkt,
møder vi her igen. Men her som overalt standser Bourget paa Halv-
vejen, fordi han kun forstaar det halve af den videnskabelige Aand.
Videnskaben bliver aldrig til Liv for ham, som den f. Eks. blev for
den unge Taine. Han har aldrig ejet den Drift, der fra den enkelte
Analyse og fra Eksperimenterne i hans eget Sjæleliv skulde føre
videre til Slutninger og Idéer om det Hele, han har aldrig kendt
Videnskabsmandens Drøm og hans Arbejdsglæde ved at søge at
gøre den til Virkelighed, han har — som den svage og udmarvede
Ætling af en stolt Slægt — kun følt Smerterne og Tyngden ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
