Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
tælles, at Kstnnrk først ønskede at kalde
Mi-aornlet Rer/.clin: men Bcrxcliui had om, at dot
imuitto fan Navn af Torit (efter Gndon Tor),
da hau engang før havde troet at havo
opdaget et nyt Element, som linu havde givet Nttvu
af Torium, noget, der dougnng vieto aig
urigtigt. Pastor Estniirk har souoro fundet en
hel Del nye Mineraler til detto førsto.
Torium aynes nt være ct yddrat sjoldout
Element, i dot tuindnto i do ydro Dolo nf
Jorden, hvortil Meuneskvuo have Adgang; hvorlodoR
dot forholder sig i det Indre, er jo ikke godt
at vido. Man kjendor dot hidtil kun fra
Lnn-gomndsfjordi-n og Arondnl i Norgo, frn Yttorby
i Sverige og frn Minsk i Urnl.
Toriten (Kisulsur Torjord) findes kun
moget tjelden i Krystaller, Systemot kvadratisk.
Indholdet af NordonRkjoldn ovonfor citeredo
Opiats or en Beskrivelse nf nogle Krystaller
fra Arcndnl, aoui linu for nylig er kornmon over.
En Mærkelighed vod Toritkryetallorne, som or
pnavist af Nordonakjöld. or, nt do ungtet nin
ydre Form ved optiske Undersøgelser forholdo
Hi’g som ulmjstalhscrcdt Mineraler. Ilau tror
derfor, nt Substansen, oftor at Krystnllorno vnro
dannede, hnr forandret sin Natur.
•S. U. Paijkull. llomilit, cit mineral frän
Bretng i Nior go. (Geologiska Föreningens i
Stockholm Forhandliugnr. Band UL Side 229). Til do
mango Mincralor, sora oro fundne paa Øerne i
Eittigcsundsfjordrtn, hnr don Hvenske Kemikor
Pnijkull føiet et nyt, llomilit. Dot er sort
eller eortehruut af Farve. Haardhud .0,5. Sp. V.
3,28. Krystalsy atomet rhombisk ollor muligvis
monoklint. Det stanr nær Datolit.
Sammen-sætning: (Cn 0, Fe 0) -J- 2 Si O9 -+■ B 0*.
Brevveksling.
II. & Ud g. »il have »in Opmærksomhed henvendt
pim at faa det antydede Tbcmu hehandlet i Tidsikriftct. |
Det af Dem fremdragne Forhold, at Smonfuglcno kun for- |
følge Spurvehøgen og ikke (Sjogen, »om ofte i dep Grad
ligner den, at Gjøg almindelig akydc« for Dog, tjener
visselig ni bekræftes ved fortsatte Iagttagelser. Drt iva- |
rer i ethvert Tilfalde ikke til, hvad der af Collet ved I
derc Iadlighcder er angivet, malede» Videnskab» Selska- :
bet» Forhandlinger 1872. Side 222. Hvad Dm«
Indvending mod ^Naturens" Format angaar, kan bemærkes, at 1
der er paaUcnkt Optagelse af Tegninger, »un «tore, at de
ville gjore det valgte Format nødvendigt.
V. ønske i Greic paa den i sin Tid meget omtalt**
llokvgniug. — Stikker mon en Udtaug cii Stund ind i
en brrndendo Ovn, bliver den »nurt sun vurrn, at mon
ikke henger kun holde den; en Tnrctnk derimod kan
brænd« næsten helt op til det Sted, hvor mim omfutter
den uden. at man mærker til nogen synderlig Ophednrag.
Dette kommer af, nt Varmen langt lettere forplanter sig
gj< nueiu Metal rnd gjeuuun Træ. Dotie sldite er
nemlig en slet Varmeleder, som det forstr rr engod.— Hnr
mmi en ophedet Gjenstand etnarndr frit i Luften, afgiver
den Varme til den nærmeste Luft; denne ophedes, bliver
•nolede* udvidet nltauu og»ua letter« og »tiger derfor
til-veir». Kold Luft strømmer til, ophedes pint summe
Monde O, *. v. Herved pnaskynde« den vurme Gjenstands
Afkjoling. Putter man den imidlertid, istedenfor nt lad«
den »tnu »tildækket, ned i en Ka*»i> hum! Hø, virker
dette ganske »om Klæderne paa vor Knip, det .holder
Varmen inde**. Høet er en »let Varmeleder: Luften, »om
OgMu i Grunden er det snmmr, er nu indestængt mellem
Hustrusene og er derved hindret i sin frie Bevægelse,
•aa don virker ■uratnen med IIoel i nt hindre Varmen
fru nt gnu bort. En anden Anvendelse af indestængt
Luft »om »let Varmeleder er de dobbelte Vinduer om
Vinteren. I Ishuse bruger man nt stoppe Sagmtig
mellem dobbelte Vnggfi for at hindre Varmen i .ut trænge
iud“. — At benytte Gidet „Jlokoguing** er visselig ikke
gur.sk« rigtigt; Kogning linder nemlig Sted ene og nlcnr
ved cn vi» Temperatur, 80" R. eller 100* C. Om man
fyrer aldrig mii meget, »tiger Varmen aldrig høiere.
Fir.dtr derimod on Afkjoling Stod, om uldrig «aa lidot
under denne Temperatur, ophører straks Kogningen,
dette »ker visselig temmelig »nart i Høet, hrorledw man
end indretter »ig. .liukogningcn* er s.iuledes ignindon
kun en Fremganganmade, hvormed rann kun holde Maden
i lsngTid stærkt opvarmet, og kan noksom saudau have
•in Betydning, f. Et. mjaske til nt lave Gryngrød);
derimod er den ikko nogen virkelig Kogning. Detto er
vel den vigtigste Grand til, nt den ikke har vundet
nogen vidor« AnerkjondoUe blandt Husmodre. — 1 sin Tid,
for vel en halv Snes Aar »iden, var den ho» os paa
boi-este Mode og blev forsøgt eller i det mindste drøftet i
mangfoldige Kjukkenrr. Der paa stod >•*. nt man kunde
■pare V. Ved o. s. v. o. s. v. Kuptein Driller har
oon-»trueret et Apparat til .Høkogning"; ct lignende
anvendtes nok i Felttjencito under Krirakrigcu; men det
er paustuact, nt Opfindelsen *r meget uddr«. Hos os
skulle »».tiedes Bondekonerne nogle Steder siden
umindelig« Tider kjondt til den Kunst at holdo sine Gryder
varme ved nt sætte dem ned i Høet puu lutaven.
Indhold. Ei VinttnjjaM. Af Stipendiat CoUctl.
I’isktoijU’i <xj Seaorwflrn Af Udg l.MeJ Tegning).
llitngtnran. Af F. C. SchQMer. (Mel Tegning).
Allai.trrharM-.rptéitiaiteit. Af Udg. Saturvkltntkabtnt
I’remtkridt. lirtrrtLiling.
Abonnement paa .Natureir modtages
veil alle Postaiistalter op for Kristiauias
Vetlkotnineiule hos Boghandler II
Aschehoug & Co. samt i Brøggers Bogtrykkeri,
Grættdsen X.
Tryk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
