Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Jordlag, som indeholder talrige Tænder og
itubrukne Knogler af Ulv, Bæv, Grævling,
Kanin, Hare, Hjort, Ged og celtisk
Korthornkvæg. Noget nedi fandtes Skanrene af en
Urne og et Stykke bøiet Jern.
Ogsaa fra Broncealderen har man
Huleboere i Englund. Inleressautere end Fundene
der er dog tnaaske et fra den spanske Halvø,
der tilhorer samme Tid, og er beskrevet af
Senhor Dclgndo. 1 en Hule i Csarcda
iTojo-dalcn fandt man to Lag, begge med
Sten-redskaber. Det nverste indeholdt desuden
en Filspids af Bronce og nogle Skiferstene
med iudgravede Tegninger, af hvilken Grund
det nma henfores til Broncealderen.
Fornemlig var det imidlertid opfyldt af Ben,
deriblandt ogsaa af Mennesker. Disse taltes
i tnsindvis og vare sna itubrukne og
omspredte, at det var umuligt at sammensætte
et fuldstændigt Skelet. Især vare Tænder
talrige for det meste af Børn, men ogsaa
af Voksne. De rørformede Knogler havde
som oftest mistet Ledenderne og vare
op-spaltede ofter Længden; noglo viste Mærkor
efter Skjæren og Skraben. Det er derfor
sandsynligt, at disse Knogler hidrøre fra et
menneskeædende Folk. „Beviserne for at
Menneskekjød her har dannet Iloveduæringen
ero ganske af samme Art som for at
Flintc-stensmenneskene i Périgord har levet af
Reukjod41. Professor Busk er dog tilbøiclig
til at tro, at Sagen trænger end tiere
Beviser. ond de fremdragne.
Lidt tilvenskro for Sjonghcllcren ser man
paa Fig 3 en anden liden Hule,
Dtidstnands-kellercu. Den er omtrent halvhundrede Fod
dyb. Foran ligger der en hel Mængde
ned-ramlet Sten. nedenfor Ur. Ogsaa her sees
en Spalte, som ved den store Heller.
Navnet kommer uf et gammelt Sagn om at man
her engang fandt Liget af nogle Flygtninge.
LillthcUcrcn (Paa Søndmørsk:
Lichtle-Hcllorcn). som or antydet paa Fig. Q, er cn
Kjæmpcnische omtrent 60/ dyb med overall
afglattede Vægge. Foran en Vold af ned-
ramlcdc Sten, nedenfor Ur. Ogsaa her er
en Spalte i Fjeldet. Overhovedet ville vi
tinde, at 1) Optræden af Spalter, 2) Formens
Afhængighed nf Sletter, som gjennemsætte
Fjeldet (cfr. Dolsteinsholct og Fig. 6 i dette
No.), 3) en Beliggenhed ud mod det anbne
Hav. og endelig meget ofte 4) Mærker efter
en eiendommelig Afglatning ere fælles
Karaktertræk, som udmærke den Slags Huler,
vi her have at gjøre med. Næsto Gang skulle
disse Artikler afsluttes med en Beskrivelse
af endnu et Par Huler og endelig med en
Redegjørelse for den sandsynlige
Dannelses-maade.
OmTachyglossusBrujnii, en ny Art
af en mærkelig Pattedyrorden.
Af K. Ollrit.
Skjønt ingen af de nulevende
Pattedyr-ordener viser tilsyneladende on større
Afvigelse fra don almindelige Tvpus, end de
fiskelignende Hvaler, staa disse dog
utvivlsomt høiere i Systemet, eller vise cn større
Overensstemmelse med de fiildkomnere
Former, end den Orden, som vi kalde
Pungdy-rene eller Mnrsupiateroc. Disse Dyr, der i
systematisk Henseende stilles sammen paa
Grund af den ufuldkomne Tilstand, hvori
Ungerne fremfødes, hvilken atter er begrundet
ved eu fra de øvrige Pattedyr helt forskjellig
indre Bygning, udgjorde som bekjendt den
oprindelige Pattedyrfauna i Australien og de
omkringliggende Øgrupper; enkelte Former
ere ogsaa udbredte over Syd-Amerika, medens
do manglo paa olie andre Steder pna
Jordkloden. Ilos Pungdyrene foregaar
Udviklingen af Foetus uden Dannelse af nogen
Placenta; ved Fødselen af de hitte sman
Unger er Udviklingen saa lidet fremskreden,
at Ydcrlcmmcrnc næsten blot ere antydede,
men denne fuldendes i den Rugesæk eller
Pung, der aabner sig paa Hunnens Underliv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
