Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Overfladen, saa at der end længere mod
Nordvest findes et Hav med iskoldt Vand
fra Overfladen og til Hunden.
Saadanne eiendommelige Varmeforholde
maa nødvendigvis tilskrives Strømninger i
Havet. Det stormende Veir var til Hinder
for Strømmaalinger i Dybet, hvorimod
Strømforholdene i Overfladen Ideve undersøgte.
Baade tidligere Undersøgelser og nu
og-saa den norske Expeditions have paavist,
at der i Atlanterhavet gaar cn temmelig dyb
Strøm mod Nordost — denne Retning maa
tilskrives Jordrotationen —; udenfor Norges
Vestkyst bøies den af og fortsætter sin Vei
i mere nordlig Retning. Dette er den for
alle saa vel kj endte (Jol fstrø in, der fører
Æqvato regnen es varme Vand op mod
Nordeuropas Vestkyster. Naar denne Strøm
kommer ind over Bankerne og hen over det
iskolde Vand, afkjøles dens nedre Partier, og
den bliver en ren Overtindestrøm, dog
mægtig nok til fuldstændigt at overskylle de
uor-ske Kystbanker og opfylde de norske Fjorde.
Udenfor vore Kyster hviler i Dybet det
mægtige Lag af iskoldt Vand uden med sin
bedste Villie at formaa at hæve sig over
Bankerne og gjøre Norge til et Hjem for evig
Is og Sne.
Mod Nordvest afkjøles derimod
Atlan-terbavsstrømmen af den underliggende
iskolde Vandmasse, indtil tilsidst bele
Vandmassens Temperatur er under 0°.
Grænd-sen herfor varierer noget efter Aarstiden.
Nordenfor denne Crændsc løber cn isførende
Polarstrøm ned langs Grønlands Østkyst, hvis
Klima herved bliver end strengere.
Det Spørgstnaal ligger nu nær: Hvor
bliver der tidsidst nf den atlantiske Strøm?
Uafbrudt strømme nye Vandmasser ind over
Bankerne, uden at disse tillade de
underliggende Vandmasser at strømme tilbage i
modsat Retning. En Udgang maa dog
Strømmen have et eller andetsteds, saafremt
Ligevægten i Havet skal boldes vedlige.
Professor Mohn antager nu. at denne Ligevægt
tilveiebringes gjennem de isførende
Polar-strømme i Dan mark-Strædet og Bafflns Bugt.
Vistnok er der ogsaa pan disse Steder
paavist Tilstedeværelsen af varme, nordgaaende
Strømninger, hvilke Professoreu imidlertid
antyder muligens kunne være Reaktionsstrømme
fremkaldte ved Polarstrø min en, med hvilkeu
de igjen forene sig og følge tilbage.
Den endelige Opklaring nf disse
Forholde cr imidlertid forbeholdt dc to følgende
Expeditioner, af hvilke den isommer tænkes
udstrakt til Høide med Jan Mayen, hvorpaa
man i 1878 agter at nna helt op til
Spitsbergen.
Nogle Træk af Naturens
Husholdning, hentede fra den saakaldte
Beskyttelseslighed.
Af Pontoiffltcr li art h.
Som bekjendt gives der en stor Mængde
Dyr, hvis væsentligste eller endog eneste
Forsvar mod deres Fiender cr den saakaldte
Beskyttelscslighcd, eller deres Farvers
Overensstemmelse med Omgivelserne, hvorved de
blive saameget vanskeligere at opdage.
Naturen bar ved denne Lighed villet forebygge,
at ogsaa saadanne Arter, som fortrinsvis
synes bestemte til at tjene til Næring for
andre Dyr, ikke derved blive udsatte for
nogen videregaaende Ødelæggelse, end det kan
ansees förenligt med Hensynet til Artens
Vedligeholdelse og Formerelsc inden de
passende Grændser. Dc fleste, for ikke at sige
allo Dyrklnsscr frembyde F.xcmpler i
Mængdevis paa sandnn Beskyttelse slighed.
Overensstemmende med den egentlige Hensigt
med denne, er det isærdeleslied, naar
Dyret. møder nogen Fare eller noget for det
Fremmed eller Usædvanligt, at det gjør Brug
af samme ved at bolde sig stille mellem
saadanne Omgivelser, hvis Farver saaledes
smæltc sammen med dets egne. Befinder
det sig udenfor dette Slags Omgivelser,
passer det gjerne sit Snit til at tjænie sig itide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
