Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
til at antage en Tilstandsform lignende
Gasarternes. Endnu bedre sees denne Lighed,
om vi frembringer Dampen under lidt andre
Forhold; lader vi nemlig ganske lidt Vand
stige op gjennem Kviksølvet i et
Barometer, saa det kommer op til Kviksølvets
Overflade, vil vi strax se Kviksølvet synke mange
Millimeter til Tegn paa, at Rummet over
Kviksølvet er bleven fyldt med noget, der
trykker Kviksølvet nedover, ligesom Luft vilde
have gjort det, om vi istedetfor Vand havde
ladet en Luftblære stige op. For nærmere
at kunne undersøge Dampenes Egenskaber
mad vi skaffe os et Rum, der alene
indeholder Damp; vi kunne hertil benytte det tomme
Rum øverst i et Barometer og slippe lidt
Vædske op gjennem Kviksølvet, saaledes
som oven nævnt. Lad os imidlertid antage,
at vi paa en eller anden Maade har faaet
fyldt den Cylinder, vi ovenfor benyttede til
Luftens Undersøgelse, med Damp f. Ex. af
Vand, saaledes at der under Stemplet alene
befinder sig Vanddamp — altsaa heller
ikke Vand —, saa vil vi finde aldeles
som ved Luften, at for at faa Stemplet til
at beholde en bestemt Stilling maa vi fylde
Kviksølv ovenpaa til en bestemt Høide.
Fremdeles forandrer vi Trykket paa
Stemplet ved at helde Kviksølv paa eller tage
Kviksølv af, vil Stemplet synke eller stige
o: Dampens Volum forandres, aldeles paa
lignende Maade som ved Luften; vi finder
altsaa, atMariottes Lov tilnærmelsesvis gjelder
ogsaa for Dampene. Vedbliver vi imidlertid
at trykke Dampen sammen ved at helde
Kviksølv paa, opdager vi snart, at den afviger
fra Loven og det mere og mere, idet Dampen
biir lettere og lettere sammentrykbar, saa
at forstaa, at om vi forøger den
Kviksølvmængde, som i en given Stilling hviler paa
Stemplet, til det dobbelte, vil Volumet blive
mindre end Halvparten saa stort, førend
Dampen kan bære denne dobbelte
Kviksølvmængde. Ja har Trykket naaet en bestemt
Størrelse, vil vi finde, at vi kunne trykke
II Stemplet ned og faa det til at blive staaende
I uden at behøve at fylde mer Kviksølv paa,
1 uden at altsaa Dampens Tryk er bleven
I større; samtidig sees imidlertid, at en Del
af Dampen er gaaet over til Vædske, saa
at følgelig Dampmængden i det
tilbageværende Rum ikke er bleven større end før.
Holder vi saaledes Vanddampen hele Tiden
ved Temperaturen 20" C., saa, hvis
Kviksølvet stod i en Høide af 17.4 over Stemplet
o: Dampens Tryk lig 17.4, vil en
Nedskyv-ning af Stemplet ikke fordre nogen
Paafyld-ning af Kviksølv; Vanddampene vil ved 20°
C. ikke kunne øve et større Tryk end det,
Vægten af en 17.4 høi Kviksølvkolonne øver.
Formindskelsen af Volumet vil alene bringe
en Del af Dampen til at gaa over til Vand,
saa at Mængden af Vanddamp i
Kubikcentimeteren ikke vil blive større end før;
Trykket vil følgelig holde sig uforandret, saaledes
som vi ogsaa iagtager. Forsøgte vi at fylde
mer Kviksølv paa, vilde Resultatet alene
blive, at Stemplet gik saa langt ned, at der
alene blev Vand igjen under det og ingen
Damp. Gjør vi disse samme Forsøg ved
en anden Temperatur, kommer vi til aldeles
samme Resultat, alene det høieste Tryk —
Maximumstrylclcet, som det kaldes — som
Dampen kan øve, vil være forskjelligt og
det saa, at jo høiere Temperatur, Dampen
har, desto større er det Maximumtryk, den
kan øve. Varmede vi saaledes Vanddampen
op til 50° C., saa kan vi fylde Kviksølv
paa indtil en Høide af omtr. 92mm.; først da
vil vi atter være kommen saalangt, at en videre
Paafyldning driver Stemplet helt ned, saa
at Dampen biir presset sammen til Vand.
Ved 100° C. kan Vanddampen øve et Tryk
af hele 760™«. o. s. v. Dette, vi her har
iagtaget med Vanddampene, gjelder ganske
almindelig. Vi finder altsaa, at en Damp
ved en bestemt Temperatur kun kan bringes
til at øve et vist bestemt Maximumstryk,
alene afhængig af Dampens Natur; naar
Dampen har naaet dette Tryk, vil en Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
