Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
især Sted, siger han, naar det bliver mørkt,
og Luften afkjøles, medens samtidig Jorden
endnu er varm og fugtig. Rødderne er da i
fuld Virksomhed, medens Fordunstningen, som
ellers modarbeider Vandets Udsondring i
Draa-beform, kun spiller en ubetydelig Rolle.
Begivenhederpaa Maanen. Maanens
Overflade viser som bekjendt mørkere og lysere
Partier. Iagttages Maanen igjennem en
Kikkert, sees de mørke Pletter som udstrakte
Sletter, de lyse som Ophøininger. De første
antoges som Følge heraf tidligere for Have
og gaves Navne derefter f. Ex. mare nubium
o. s. v. Senere Undersøgelser har vist, at
ogsaa disse er ujævne — skjønt mindre end
de egentlige Fjeldstrækninger — at hele
Maa-neoverfla’den er fuld af Bjerge og
Fordybninger, og at der ingen fuldstændig flade Sletter,
som vore Have, gives. Det er de forholdsvis
jævne Strækninger, man faar ud til at ligne
Øine og Kinder i et menneskeligt Ansigt.
De almindeligste Bjerge paa Maanen er
de saakaldte Ringbjerge, der dannes af en
næsten cirkelrund Vold, som omgiver en Slette
af 2 å 3 indtil 10 Miles Gjennemsnit; midt
paa denne Slette reiser sig da gjerne en
Kegle, hvis Høide dog som oftest ikke naar
den omgivende Volds Høide.
Sammenligner man et Kart over en Gruppe
Maanebjerge med et Kart af en vulkansk Egn
paa Jorden, er Ligheden i Sandhed slaaende.
Paa begge Steder mer eller mindre
cirkelrunde Bjerge, der omgiver en indre Hulhed,
hvoraf atter en mindre Kegle kan rage op.
Ligheden er saa stor, at man vanskelig kan
vise den Tanke fra sig, at Bjergene i det ene
som i det andet Tilfælde skyldes et glødende
Indres Virksomhed sin Oprindelse.
Maane-bjergene er derfor ogsaa noget, man gjerne
fremfører som Støtte for den Paastand, at
Planetsystemets Legemer har gjennemgaaet en
Udvikling fra glødende til •— i det mindste
udenpaa — faste Masser. — En Indvending
kan man dog gjøre mod, at Maanebjergene
ganske skulde svare til vore Vulkaner, og det er ||
den, at der sandsynligvis paa Maanen intet
Vand gives. Vanddampe spiller jo som be- jj
kjendt en fremtrædende Rolle ved alle Vul- |j
kaner paa Jorden.
Nu og da har det dukket op, at man I
skulde have seet vulkanske Fænomener paa jj
Maanen; men det har stadig vist sig mindre
paalidelig. I den allersidste Tid er der
imidlertid kommen en Meddelelse, som synes at
grunde sig paa saa paalidelige Iagttagelser, at
vi vel bliver nødt til at opgive vor tidligere
Anskuelse om Maanen som den stive
Ubevæ-geligheds Sæde. Det er Astronomen Klein i
Køln, som vil have iagttaget Dannelsen af et
nyt Krater. Det maatte have været
anmær-ket paa de ældre Maanekarter, om det havde
existeret før. Det skal kun se ud som en
Fordybning uden, at der er nogen Vold
rundtom. Mange Astronomers Kikkerter er
henvendte paa dette Punkt af Maanen, saa
sker der noget mere, vil det vist ikke gaa
uformærket hen.
Hærdet Glas. Dr. Siemens har for ikke
langs Tid siden holdt et Foredrag om dette i
Berlin. Han meddelte, at
Fabrikationsraetho-den nu er saa fuldkommengjort, at det ikke
alene er lettere, men ogsaa billigere at
fabrikere end almindeligt Glas. Modstandsevnen
er otte å ti Gange saa stor. Det første
hærdede Glas, man fabrikerede, havde den
uheldige Egenskab, at det undertiden sprang itu,
uden at være udsat for noget Tryk. Dette
forstaar man nu at forhindre. Aarsagen var
altfor stærk Hærdning. De Gjenstande, som
har været udsat for saadan, kan man med
Lethed opdage (ved Hjælp af et
PolarisationS-apparat eller derved at man udsætter
Glasset for Vand af en vis Temperatur).
Arthur Feddersen. Veiledning til at
samle og hevare Naturgjenstandc. Anden
forøgede Udgave. Kj. 1878. P. G. Philipsens
Forlag. 1868.
Størstedelen af denne Bog handler om
Dyrs Præparation og Opbevaring. Anlæg af
Plantesamlinger behandles kortfattet, men dog
tilstrækkelig udtømmende for ethvert
almindeligt Herbarium. Mineralerne omtales ganske
løselig. Det er en med teknisk Kyndighed
skreven Bog, som vi anbefaler paa det bedste;
den burde vist ikke savnes ved nogen
Skolesamling.
Indhold: De sidste Gase. Af Prof. O. E. Scliøtz.
Melkedøla. Af Kaptein I. N. Hertzberg. Edisons
Talemaskine. Ved O. P. Ebullioscopet. Af stud. chem.
Schmelck. Mindre Meddelelser.
Trykt hos A. W. Brøgger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
