- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
115

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

af vore andre Hønsefugle.“ — I denne
Forbindelse skulle vi ogsaa erindre om de mange
forskjellige Slags Lyd, hvormed
Dalrypehan-nen udmærker sig, isærdeleshed under
Parringstiden, medens man af Fjeldrypehannen
ikke kjender mere end en enkelt ensformig
snorkende eller knirkende Lyd.

See vi nu hen til begge Rypearters
forskjellige Opholdssteder, finde vi ogsaa en
tilsvarende Modsætning med Hensyn til disse.
Fjeldrypen opholder sig nemlig saagodtsom
udelukkende i og nærmest omkring
Stenurerne i de nøgne og golde Ødemarker
ovenfor Vidiebæltet og begiver sig aldrig
nedenfor Trægrændsen uden en og anden Gang
om Vinteren, naar store Snemasser i
Fjeldene nøder den til at søge sin Føde i
Birkeskoven, hvilket da stedse sker i dennes
øverste Deel, hvor den er tynd og aaben.

Og naar Hunnen en Tid af Sommeren med
sine Kyllinger opholder sig i Vidieregionen,
er det ligeledes kun i sammes allerøverste
Del mellem de laveste og ganske
rumtstaa-ende Vidiekjær. Saaledes er Fjeldrypens
Opholdssteder af en saa eensartet
Beskaffenhed o: saa lidet rig paa vexlende eller
forskjelligartede Gjenstande, som muligt, og
alene skikkede til at vække faa og
ensartede Indtryk. Der er Intet ved samme eller
i den Levevis, Fjeldryperne der kunne føre,
som skulde være istand til at fremkalde
nogen større Mængde forskjelligartede
Indtryk og derigjennem nogen høiere Grad af
Intelligents i Lighed med Dalrypens. —
Anderledes med denne sidste. — Med
Undtagelse af Rovfuglene og endel Spurvefugle
gives der ikke mange europæiske Fuglearter,
der saa lidet ere bundne til en bestemt
Beskaffenhed af sine Opholdssteder som
Dalrypen. Den forekommer i det søndenfjeldske
Norge fra 7—800 Fod, og i det
nordenfjeldske fra selve Havet lige op til 4500 Fods I
Høide, altsaa gjénnem næsten alle Regioner
eller Vegetationsbelter og i næsten alleslags
Bevoxninger, i Gran- Furre- og Birkeskov,
i Dvergbirke-Vidie- og Enerkjær, paa Myrer

og paa Tørlænde, ved Søbredden og i Urer,
i i tætbevoxet og paa aaben Mark. Og i dens
! Næring indgaar mange flere forskjellige
Plan-! tearter end de forholdsvis faa, hvortil
Fjeld-! rypen paa Grund af Vegetationens Fattigdom
paa de af den beboede Ødemarker er
indskrænket.

Intet Under altsaa, at Dalrypen, der
gjennem den saa særdeles vexlende
Beskaffenhed af sine Opholdssteder maa modtage
saa mange forskjelligartede Indtryk, er den
! opvakte og i sine Livsyttringer saa alsidige
. Fugl, som vi ovenfor have omtalt.

For fremdeles at holde os til
Hønsefuglene, ville vi dernæst tage Aarfuglen,
Ejer-pen og Raphønen for os, idet vi først skulle
sammenligne de to førstnævnte, der staar
hinanden nærmest baade i ydre Bygning og
i Henseende til deres Opholdssteder og Næring.
De ere nemlig, som bekjendt, begge
Skovfugle; men de ere det hver paa sin Vis.
Ejerpen lever kun i et vist Slags Skov,
nemlig større, sammenhængende tæt Granskov,
især hvor denne bestaar af frodig Ungskov.
Hvis Granen er blandet med Fure- eller
Birkeskov, er det kun, hvor Granen er den
overveiende Træart, at Hjerpen endnu
træffes noget mere almindelig. I ublandet
Fure- eller Birkeskov er det derimod en
ren Undtagelse, at den lader sig finde, og
i andre Slags Bevoxninger eller paa mere
aaben Mark træffes den aldrig.
Idetheleta-get er der noget saa begrændset og
ensartet ved det Slags Skov, hvor denne Fugl
almindeligvis opholder sig, at Jægeren og
Bønderne af denne Grund har en egen
Be-1 nævnelse for samme og kalde den
„Hjerpe-skov.“ — I disse ensformige, dunkle
Omgivelser er der ikke Meget, som skulde kunne
udvikle nogen høiere Intelligents hos denne
Fugl. Den fører ogsaa der et ensomt,
indesluttet, tilbagetrukket Liv, uden Tilbøjelighed
til at slutte sig til andre af sine Lige, —
skjulte for hverandre, som de ere, af det
tætte Bar, og derfor ogsaa uden Behov af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free