Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
udviklede den efter nogen Tid selv Potetknol- Il
ler paa sine Rødder, hvilket ellers ikke
indtræffer. Dette er et nyt Exempel paa Pode- ;
kvistens Indvirken paa Moderplanten. Ved j
Podning af ulige farvede Potetknoller har man
ogsaa faaet frem et Slags Hybrider.
(Botaniska Notiser 1877. Nr. 4). |
Jordoljen i Nord-Am erika. Udvindingen
af denne rækker særdeles langt tilbage. Man
finder i Nord-Amerika Oldtidslevninger efter et
høit kultiveret Folk før Indianerne. Dette Folk
tilskriver man gamle Skakter, som fandtes i
de petroleumsrige Strækninger før Europæernes
Ankomst. Først fra Aaret 1859 begyndte
imidlertid Petroleumudvindingen at tage
Opsving. Fra den Tid daterer ogsaa
„Oljefebe-ren“ sig; alle vilde i en Hast blive rige.
Bedragere fandt et vidt Felt for sin Virksomhed.
Det hændte flere Gange, at en Fifikus, hvis
eneste Kapital var et Par Fade Olje, ved at
slaa disse ud i en Sump fik dannet et mægtigt
Kompagni. Oljebrøndene giver ikke
ubegrænd-sede Mængder; ja store Strækninger er i Løbet
af nogle Aar bievne ganske udtømte. Var
ikke nye Felter foruden de først opdagede
fundne, vilde Produktionen nu have været O.
At tale om, at Nord-Amerika skal have
uudtømmelige Forraad paa Olje, er desværre en tom
Frase. Det varer kanske ikke engang særdeles
længe, før man fuldstændig er kommen tilende
dermed.
Jordoljen forekommer i den siluriske
Formation (den samme, hvortil Skalberget ved
Kristiania hører) og i den næst yngre, den
devoniske Formation. Man antager, at den
skriver sig fra forraadnede Levninger af
Fortidens Dyreliv.
Meteorstenfaldet ved Ställdalen den 28de
Juni 1876. Herom har Professor
Nordenskjold i „Geologiska Föreningens i Stockholm
Förhandlingar. Band IV. No. 2“ givet en
interessant Meddelelse. Den nævnte Dag henimod
Middag viste der sig en Ildkugle, og
Meteorstene regnede ned. Uagtet det var en solklar
Sommerdag, var dog det Omraade, inden
hvilket Ildkuglen viste sig, særdeles stort; det
strakte sig lige fra Kristiania til Stockholms
Skjærgaard; men Ildkuglens Glans kunde ogsaa
flere Steder kappes med Solens. Det Sted,
hvor Meteorstenene faldt ned, Ställdalen, lig-
ger nordost for Venern. I Omegnen heraf
viste Ildmeteoret høist usædvanlige eller kanske
rettere sagt forud ikke tilstrækkelig paaagtede
Forhold. Der var Hundreder af Personer, som
iagttog Fænomenet; men ingen saa noget
Ildfænomen eller, om saa var, da kun et ganske
ubetydeligt, og dog var Himmelen dersteds
næsten aldeles klar. Fra flere Steder her
omtales derimod eiendommelige Skydotter, Som
for hen over Himlen, og ud fra dem syntes
de vældige Døn at komme, som hørtes vidt
og bredt i Egnen. Dønene var saa stærke, at
de rystede Husene; nogle troede i
Begyndelsen, at der var sprunget en Dynamitkjælder
eller skeet en større Sammenstyrtning i en
Grube i Nærheden. 10 å 20 Mil længere borte
saa man derimod blot en lysende Ildkugle,
som smalnede af bagud („lig en
Sodavandsflaske eller en Luftballon“) og fulgtes af en
Lysstribe, der var flere Gange saa lang som
Kjernen. Denne Lysstribe betegnede sin Bane
ved en flere Minuter vedvarende Ild- eller
Røgstribe.
Af dette fremgaar, at der i Midten af det
vidtstrakte Omraade, hvor Meteoret viste sig,
var et Centralfelt, indenfor hvilket Ildkuglens
Lys var skjult af eiendommelige Skymasser,
som var ophobede foran den. Gransker man
omhyggelig ældre Beretninger om Meteorfald,
finder man, at et lignende mørkt Centralfelt
er iagttaget ved flere af dem, ihvorvel man
dog vel ikke tilstrækkelig har fæstet
Opmærksomheden derved.
Fænomenet er mærkværdigt. De
umaade-lige Skymasser, som havde hobet sig fremfor
Meteoret, synes nemlig at vise, hvor urigtig
det er at tro, at det hovedsagelige ved
Ildmeteorer skulde være det, at forholdsvis
ubetydelige Stenmasser fra Verdensrummet kom
ind i vor Atmosfære. Tvertimod synes mange
Omstændigheder, foruden de ovenfor beskrevne
Skymasser ogsaa Meteorernes umaadelige
Størrelse o. s. v., at tale for, at Hovedmassen af
de Stoffer, som foraa) sager Ildmeteorer,
ingenlunde udgjøres af de Stenstumper, som falder
ned paa Jordens Overflade, men derimod af
Stoffer, som forbrændes eller forflygtiges, og
som intet fast Legeme leverer som Produkt.
Efter Nordenskjolds Sammenstilling af
Iagttagelserne skulde Ildkuglen ved Ställdalen have
sprunget i Stykker omtrent 3V2 Mil over
Jordens Overflade og kommet fra NO med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
