Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
kunne iagttage fra Maanen af. Men anvender
man større Kikkerter, og studerer man mindre
Omraader med Udholdenhed, vise enkelte
Partier sig til visse Tider mærkværdigt
tilslørede, næsten usynlige, medens Gjenstande
i Nærheden træde frem med sædvanlig
Tydelighed. Dette maa rimeligvis tilskrives
Lag af Taager, der forbigaaende indhylle
disse Gjenstande. Gruithuisen anfører talrige
Iagttagelser, ved hvilke han paastaar at have
set taageagtige Dannelser i de mest
forskjellige Maanelandskaber. Det er ikke
usandsynligt, at medens Maanens oprindelige
Oceaner, af hvis tidligere Virkninger man endnu
tror at kunne se Spor, ere forsvundne ved
Absorbtion af Overfladen, der dog i det
Indre af visse Formationer paa Maanen kan
have bevaret sig Rester af Fugtighed, der
ved Solhedens Indvirkning kunne fremkalde
en taageagtig Bedækning.
Til disse Fænomener, der altsaa med
stor Sandsynlighed maa tilskrives
meteorologiske Processer, kan man føie dem, der
uden Tvivl opstaa paa Maanen under
Indflydelsen af de Extremer af Hede og Kulde,
som dens Overflade er udsat for*). De samme
Aarsager ødelægge, omendskjønt de paa
Jorden virke med langt mindre Styrke, dog her de
haardeste Fjeldmasser og forvandle dem med
Tiden til Støv; man tør derfor forudsætte
lignende Virkninger paa Maanen, og det
forvitrede Udseende, som mange urgamle
Ringbjerge vise, maa muligens tilskrives dem.
Dernæst maa vi kortelig berøre de
eiendommelige Forandringer i Farve og Klarhed
af visse Maaneregioner, der tildels ere
uforklarlige, tildels maaske kunne udtydes som
Virkninger af en Maanevegetation. Det er
en Kjendsgjerning, at der gives mange, for det
meste temmelig snævert begrændsede Egne,
der, eftersom Solen stiger høiere, antage en
mørkere Farve, og atter blive lysere, naar
*) Man huske, at ethvert Punkt paa Maanen har Solen
over Horizonten i 14 Dage, og at Natten varer lige
saa længe.
Solen synker, uden at man kan forklare det
ved Skygger af Terrainet eller lignende. Der
findes f. Ex. en mærkelig bred og klar Stribe,
der gaar tværs igjennem Mare serenitatis.
Denne Stribe betegner ikke nogen
Forhøi-ning, thi ved skraa Belysning, naar altsaa
Solen for denne Egn netop er staaet op eller
atter nærmer sig Horizonten, og alle
virkelige Forhøjninger kaste Skygge, ser man den
slet ikke eller i meget store Kikkerter kun
I yderst svagt. Men stiger Solen høiere,
træder den mere og mere frem, og ved
Fuld-maane er den straalende hvid. Men det
mærkeligste er maaske, at det omgivende
Mare serenitatis da antager et grønt
Farve-skjær. Maaske bedækker denne Slette sig
ved høi Solstand med et Slags lav
Vegetation*), medens Striben betegner en
vegetationsløs, øde Zone. Blandt de mange andre
lignende Exempler skulle vi kun anføre det
store Ringbjerg Plato i den nordlige Del af
Maaneskiven; det har 18 Mil i Tværmaal
og kan ses allerede gjennem en almindelig
Kikkert. Dette Krater viser en mærkværdig
regelmæssig Farvevexel og er derfor bleven
nøie og systematisk undersøgt. Ved
Solopgang er den indre Flades Farve ren graa;
med den stigende Sol bliver den noget
lysere, men saa snart Solhøiden udgjør omtrent
20 Grader, mørknes Fladen atter, og dette
varer til over Fuldmaane, da den viser sig
staalgraa. Nu tager Klarheden atter
langsomt til, og Farvetonen bliver mere
gul-graa. En Mængde lyse Smaapletter indenfor
Kratervolden vise mærkelige Forandringer i
deres Synlighed, der ikke kunne forklares
ved optiske Skuffelser. Desuden findes der
paa denne Flade mindst 27 smaa Lysstriber,
der gjennemkrydse hverandre paa en
forunderlig Maade, og som ligeledes vise
mærkelige Variationer i deres Klarhed, der heller
ikke kunne være blot tilsyneladende. Enkelte
Kraterkegler indenfor den store Ringvold
*) Dag og Nat er paa Maanen ensbetydende med
Sommer og Vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
