Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
nen ved Sørvær er lidt vreden og grund, saa baadene ikke gaar helt
ind. De piber kun, naar de kommer ind med fangst; saa ror der en
baad med 2—3 mand ud fra fabriken og bugserer hvalen ind i fjæren,
lige nedenfor etablissementet.
Hvalfangerselskabet »Finmarken« har for tiden to fangstbaade; igaar
havde den ene af disse, »Frey«, været inde med to hvaler, den ene
efter den anden, idag bragte den samme baad atter fangst. »Frey« saa
derfor ud til at have held med sig, og jeg besluttede mig, straks jeg
hørte piben, til at være med ud. I en fart kom jeg bort til
etablissementets bestyrer, der med stor forekommenhed gav den fornødne
tilladelse, og ti minuter efter, ved 6-tiden om aftenen, var jeg ombord
paa »Frey« og paa vei udover igjen. Saasnart en hvalfanger bare har
faaet afleveret sin fangst og, hvis det er nødvendigt, taget ind lidt kul,
bærer det tilhavs igjen, uanseet om det er tidligt eller sent, dag eller
nat. Kun hver lørdagaften lægger baaden op — loven om søndagshvile
overholdes strengt — og saa naar det er ordentlig uveir og søgang.
Hvalfangerbaadene som de anvendes i Finmarken er temmelig smaa
dampbaade (af 20—37 tons drægtighed) med kraftige maskiner (ca. 30
hestekræfter); jo mindre de er, desto bedre skikket synes de at være
til at forfølge ialfald de mindre hvalsorter, desto lettere manøvrerer de,
desto fortere kan de snu, naar hvalen forandrer retning. Og synderlig
store behøver de jo ikke være, da de aldrig har nogen last, men kun
trænger plads til maskine, til kul og til en gruelig mængde »harpunline«,
tyk som en ordentlig arm. »Frey« var en skarpbygget, net liden baad,
saavidt jeg husker af et par og tyve meters længde, med to låve master
og en besætning af 8 mand.
Den vigtigste mand ombord er skytten, som hans beskedne titel
lyder. Han er skibets fører i »fredstid«, hvad der forresten har mindre
betydning; men han er fremfor alt den, der leder jagten, naar man har
faaet øie paa hval, og den, der staar for kanonen. Af hans snarraadighed,
raskhed og sikre haand afhænger det næsten helt og holdent, om et
fartøi skal gjøre god fangst eller ei, og en god skytter er derfor i
fremtrædende grad sen god ting« for et hvalfangerselskab. Og da nu gode
og øvede skyttere ikke vokser paa træer, saa er det vistnok ikke faa
intriger der spilles mellem de forskjellige selskaber for at faa fat i en
bekjendt størrelse paa dette omraade. En selvfølge er det da ogsaa,
at skytten har, foruden god hyre ogsaa betydelig andel i fangsten.
Skytten paa »Frey« havde saaledes mellem 20 og 30 kr. for hver hval,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
