Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i
der her ikke være tale om bønner, som muligens kunde være blevne
indført af spanierne. Wittmack fremsatte da først den anskuelse, at vor
havebønne slet ikke hørte hjemme i den gamle verden, men i Amerika,
en anskuelse, som ved efterforskninger i den til erobringen knyttede
literatur end yderligere er bleven bekræftet. En spansk forfatter, Acosta,
beskrev nemlig kort efter erobringen de peruanske kjøkkenurter og
omtaler ved den anledning »frisoles«, der lignede de europæiske
hestebønner. Det merkverdige herved er ordet »frisoles« (i Østerrige siger man,
istedetfor Bohnen, »Fisolen«), som man antog var opstaaet af det græske
pliaseolos; men det er, hvad vi nu med bestemthed ved, et egte
amerikansk ord, som tilligemed bønnen vandrede over til Europa. Det aar,
da spanierne overførte havebønnen til Europa, er vistnok ikke bekjendt;
men den har hurtigt udbredt sig over den gamle verden (sit nye hjem),
om vi end nu først gjennem tyske lærde erfarer, at det er en indfødt
amerikaner.
Efter Velhagens & Klasings »Neue Monatshefte«.
Literatur.
Dr. C. Pelman: Om nervøsitet og opdragelse. Fra den tyske
originals sjette oplag ved M. J. (Kristiania, Cammermeyer.)
Det er næsten til trivialitet gjentaget, at vor tid er nervøs, men
dog er det langt fra tilfulde opfattet og forstaaet, hvilke farer der er
forbundet derved. Mestendels blir nervøsiteten af de nervøse selv
opfattet saaledes, at de har et fineie og ligesom elegantere udviklet
nervesystem end sunde folk, der taaler at se en mus eller at tage i en padde.
Det er vistnok saa, at vores alles smag og tilbøieligheder med den
voksende civilisation faar et mere raffineret tilsnit, men faren bestaar i,
at mange, for ei at sige mesteparten, anser et overraffinement som det,
man maa og skal stræbe efter. I den foreliggende bog vil man finde
en meget nøgtern fremstilling af nervøsiteten og dens aarsager i vor tid
og tillige en efter vor formening næsten altfor moderat paavisning af
skoleopdragelsens mangler og feil og deraf følgende mangel paa evne
til at modarbeide nervøsiteten. Det er en bog, som neppe nogen vil
kunne tage forargelse af paa grund af dens maadeholdne tone, men som
dog er god at faa forstand af, hvorfor vi anbefaler den paa det bedste
baade til unge og gamle. G. A. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
