Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
aldrig faa se mere end en og samme halvdel af Merkurs overflade, den
anden vilde altid forblive ukjendt for ham.
Hvorledes dette forhold er, faar man et letvindt billede af ved at
gaa rundt en lampe, der staar paa et bord midt i værelset, saaledes at
man altid ser ret frem og lige paa lampen. Har man gaaet rundt
bordet en gang, saa har man samtidig dreiet sig en gang om sig selv, idet
man jo under sin vandring har vendt ansigtet mod alle værelsets fire
vægge eller mod alle verdenshjørner. Og kun forsiden af legemet er
bleven beskinnet af lyset fra lampen, ryggen har den hele tid ligget i
mørke. Var det nu ikke en lampe, men et sterkt varmende baal, man
paa denne maade kredsede omkring, saa vilde man snart merke, at
ogsaa opvarmningen af legemets for- og bagside var høist ulige. Forsiden
vilde blive overordentlig varm, bagsiden vilde derimod slet ikke opvarmes.
Paa denne maade kredser nu ogsaa Merkur rundt solen, altid med
samme side vendt mod den kilde, fra hvilken den modtager lys og
varme. Kun den ene side af planeten blir derfor beskinnet af solen,
men den blir da ogsaa ordentlig ophedet paa grund af solens nærhed;
den anden side hviler i evigt mørke, der trænger aldrig en solsstraale
hen, der hersker evig nat og efter al rimelighed en umaadelig kulde.
Det er hovedtrækkene af, hvad Gi ei et Terre i sit nummer for 16de
januar meddeler om Schiaparellis store opdagelse, der paa en saa
glimrende maade aabner rækken af de astronomiske arbeider i det nye
decennium. Saasnart Schiaparellis endelige publikation foreligger, haaber
vi at kunne meddele nogle flere detaljer om maaden, hvorpaa den
berømte astronom er kommen til dette overraskende resultat, og om den
merkelige planets bevægelse og beskaffenhed i det hele. —t.
Kapt. Knudsens fangstreise til Grønlands
østkyst.
I sidste hefte af dansk »Geografisk Tidsskrift« indeholdes der en
beretning fra det norske sælfangerdampskib »Hekla«s kaptein, R.
Knudsen, om et dristigt togt, han ifjor sommer foretog til østkysten af
Grønland for at finde nye fangstfelter for sæl og hvalros. Herunder kom
»Hekla« længere mod nord end baade den engelske ekspedition under
Clavering og Sabine i begyndelsen af aarhundredet og den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
