- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
51

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind ad fjordene for at søge hvalrosser; men det havde gaaet varmt til.
Oksen var dem overlegen i hurtighed, og dens hoved var pansret, saa
kuglen bed ikke paa. Veiret var ypperligt; vi fik atter en fornemmelse
af sommeren, men moskitoerne plagede os.

Efter nogle timers roning lagde vi til land for at holde en liden
rast. Her traf vi ogsaa stenringe efter eskimoernes telte, og i en af dem
fandt jeg en lansespids af sten, ganske net forarbeidet og med to borede
huller. Ved at flytte og optage nogle sten fandt vi en hel del ben,
hvoriblandt bjørnetænder. Vi havde ingen tid at spilde og havde
allerede faaet erfaring for, at klart veir var en sjeldenhed her. Efter at
have taget en dram og en bid brød roede vi med fornyet kraft videre
og kom ind i en trang fjord, hvis steile fjeldvægge paa begge sider
ragede 6—8000 fod op, at dømme efter det øvrige landskab. Paa
toppen laa flere isbræer, fra hvilke store fosse strømmede ned. Vi
fortsatte vor kurs, og efter nogle timers roning naaede vi bunden uden at
opdage andet end nogle store gletscherdale med afløb.

Vi vendte nu om, og jeg skal ikke negte, at en vis frygt betog mig,
da baaden atter gled forbi disse steile fjelde med deres isbræer.
Taus-heden afbrødes imidlertid, idet en hammerfestning, der havde været med
paa laksefiskeri paa Spitsbergen, bemerkede, at her i denne fjord maatte
der findes laks. Han syntes alt tydede herpaa, men vi manglede
laksegarn. En anden opdagede et sort syvtal paa den lysegraa steile
fjeldvæg omtrent 4000 fod fra vandlinjen; dets form var saa fuldstændig, at
bogtrykkeren ikke kunde gjort det bedre. Længere henne saa vi en flok
graagjæs, hvorpaa vi forgjæves gjorde jagt.

Den 28de om aftenen kom vi tilbage til fartøiet efter at have
tilbagelagt en strækning af tolv mil. Ombord var der liv og lystighed.
Enhver fremviste sine rariteter: moskusokser, harer, ræve og ryper, og
rensdyrstegen ventede os paa bordet; nogle havde fundet rekved, andre
dvergbirk, lemming, sommerfugle og blomster; guld- og diamantsten var
de alle i besiddelse af. Vi lettede nu ankeret, og paa veien fik vi et
slags ganske smaa springhvaler at se og nogle narhvaler, af hvilke sidste
vi fandt et horn, 10 fod langt. Næste dag gjestede vi atter »Heklas
Hvalrosnæs«, fik nogle hvalrosser og fortsatte derefter vor søgen langs
landet og ind i fjordene, men kom ogsaa denne gang uheldigvis paa
grund. Den 30te ankrede vi paa grund af taage og storm bag en 0
inde i en fjord, hvor vi fik to isbjørne. Samme aften begav vi os iland
som alpebestigere, besteg de høieste toppe, vi kunde opdage i vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free