Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Grinneil land. Morton, en af deltagerne, mente fra et høitliggende sted
at have seet det aabne polarhav paa 8i° 22’ n. b. Snart efter (1860—61)
drog amerikaneren dr. Hayes ud for ad dette aabne polarhav at søge
polen. Han naaede til 8i° 35’ n. b., men fandt intet polarhav. Efter
ham kommer Hall (1871 — 73), som døde deroppe. Paa den
ekspedition naaedes 82° 16’ n. b. Saa kommer den store engelske ekspedition,
ført af Nar es (1875—76), og som blev udrustet med uhyre
omhyggelighed, — det vil sige, der blev kostet en hel del penge paa den.
Resultaterne stod ikke i forhold til omkostningerne, men man naaede dog
den høieste bredde, som indtil den tid var naaet, 83° 22’ n. b.
Engelskmændene mente derved at have godtgjort umuligheden af at naa
Nordpolen ad den vei.
Endnu kan nævnes G re e ly-ekspeditionen, der, som bekjendt, i
1881—84 overvintrede i de samme egne. Lockwood, medlem af
denne ekspedition, naaede 83° 24’ n. b., altsaa 2 minuter eller 2
kvartmile længere nord end Nares-ekspeditionen. Dette er det nordligste
punkt paa vor jordklode, som nogen, saavidt vides, indtil denne dag
har trængt frem til.
Ogsaa nordenfor Smithsund mødte man en sydgaaende strøm. Man
indsaa, at forlod man landet, var alle chancer for at naa langt frem
dermed borte.
Ad selve landet har man heller ikke paa de kanter store chancer forat
naa polen; thi kysten begynder, jo længere nord man kommer, mere og mere
at dreie mod øst, og sandsynligvis ender vel landet ikke langt nordenfor.
En 4de vei, ad hvilken man har forsøgt at naa polen, er over
Franz Josefs land. Den første ekspedition, som forsøgte den retning,
var den østerrigsk-ungarske nordpolekspedition (1872-74). Den blev
fast ved nordspidsen af Novaja Semlja, drev nordover i isen og
opda-dagede Franz Josefs land, som muligens havde været seet allerede af
tidligere ekspeditioner1). Senere har Franz Josefs land været besøgt af
engelskmanden Leigh Smith (1881—82). Hans skib sank imidlertid
lige paa sydspidsen af landet, og selv var han nødt til i baade at vende
tilbage til Novaja Semlja aaret efter.
Saa har vi den danske ekspedition i 1883 under Hovgaard, som
forsøgte at naa frem mere vestlgt og gik ind i Karahavet, hvor han
blev fast i isen, blev liggende vinteren over og vendte tilbage aaret efter.
Det har altsaa vist sig at være store vanskeligheder forbundne med
’) Paa ve (Høie de kort er denne ekspeditions rute afsat (»Tegethoff«s reise
og drift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
