Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
til dannelsen af is. Der er saaledes intet andet tilbage at antage, end at
denne ringe saltholdighed skriver sig fra et tilskud af ferskt vand
hoved-sageligst gjennem floderne, i en ringere grad ogsaa direkte gjennem nedbør.
Efter hvad der her er fremsat, synes defaltsaa at maatte ansees som
sikkert, at havet omkring polen modtager en ikke ubetydelig tilførsel af
vand, dels ferskt vand, som netop antydet, dels saltvand, som tidligere
nævnt, gjennem flere havstrømme. Ifølge ligevægtsloven blir det da en
nødvendighed, at denne vandmængde skafter sig et udløb, saaledes som
det sker gjennem den grønlandske polarstrøm.
Men kan man nu videre finde grunde, hvorfor denne strøm netop
gaar i den givne retning?
Ser man paa dybdeforholdene, da finder man allerede deri en
afgjørende grund for, at hovedudløbet maa komme gjennem havet mellem
Spitsbergen og Grønland. Dette er overalt, saavidt vi kjender det, meget
dybt, ja der er endog en rende paa optil 2500 favnes dyb, mens det
søndenfor Spitsbergen og Franz Josefs land er paafaldende grundt, ikke
over 60 favne. Gjennem Behringsstrædet gaar der, som omtalt, en større
strøm nordover, og Smithsund og sundene mellem øerne nordenfor Amerika,
hvor strømmen vistnok gaar sydover, er alt for smaa og trange til at kunne
komme i betragtning ved vandmasser som de, der her er tale om. Der
blir altsaa intet andet tilbage at antage, end at vandmasserne maa ud ad den
vei, polarstrømmen kommer. Som en merkelighed kan her nævnes den
rende, som fandtes af »Jeanette«-ekspeditionen mellem Wrangels-øen og
de nysibiriske øer. Den strakte sig i nordlig retning og var tildels mere
end 80 favne dyb, mens der paa siderne var dybder af kun 40—50
favne. Umuligt er det vel ikke, at denne rende kan hænge sammen
med renden mellem Spitsbergen og Grønland, og derved vilde
hovedstrømmens retning være, om end ikke givet, saa dog paavirket.
Ser man paa vind- og lufttryksforholdene over polarhavet forsaavidt
de er kjendte, saa synes det ogsaa deraf at fremgaa, at de maa
for-aarsage en strøm over polen i den antydede retning. Fra Atlanterhavet
paa sydsiden af Spitsbergen og Franz Josefs land strækker der sig ind
i det sibiriske ishav et belte med lavt lufttryk (minimumsbelte). Ifølge
velkjendte love maa nu fra sydsiden af dette belte vindene have en
fremtrædende retning fra vest mod øst, og det vil foraarsage en
øst-gaaende strøm langs Sibiriens nordkyst, hvad man ogsaa ved, at der
findes. Vindene paa nordsiden af minimumsbeltet maa derimod
fortrinsvis blæse i retning fra øst mod vest, og vil altsaa fremkalde en vest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
