Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
forøge summen af menneskelig kundskab. Endvidere maa det erindres,
at polaregne med hensyn til mange vigtige spørgsmaal indtager en
udpræget særstilling, idet kun de giver leilighed til at iagttage jordoverfladen
og fysiske fænomener under ekstreme og særegne forhold, som skyldes
strøgets beliggenhed til vor klodes omdreiningsakse, forhold, som maa
undersøges ikke blot med hensyn paa nutiden, men ogsaa med hensyn
paa jordens tidligere historie. Det kan dertor antages som sikkert, at
der i alle grene af videnskaben vil blive gjort opdagelser, hvis særlige
art ikke kan forudsiges.«
Skulde det paapeges, hvilken gren af videnskaben, som først og fremst
vil have udbytte af en undersøgelse af de endnu ukjendte polaregne, saa
blir dette selvfølgelig geografien. Allerede nøiagtigt kjendskab til
fordelingen af land og hav i disse egne vil være af stor betydning, ikke
for disse egnes vedkommende alene, men for læren om forholdet mellem
land og hav paa vor klode i det hele taget. Dybdemaalinger af
polarhavet vil i saa henseende selvfølgelig ogsaa være af stor betydning, de
er blandt andet nødvendige for at kunne bestemme jordens vandmasser.
Kan vi nu vente at træffe land nordenfor de kjendte egne5. Jeg
tror, vi med høi grad af sikkerhed kan svare bekræftende. Allerede
det, at mennesket, saa langt det har formaaet at trænge frem mod nord,
paa alle kanter rundt polen har fundet land, peger bestemt i denne
retning; jeg behøver kun at minde om øgrupper som Spitsbergen, Franz.
Josefs land, Ensomheds-øen og de senest af »Jeanette«-ekspeditionen
opdagede øer, som ligger nordenfor de nysibiriske øer. At netop disse øer
skulde være de yderste mod nord, vilde være en latterlig paastand. Der
synes ogsaa at være direkte beviser for, at der i de ukjendte polaregne
ligger øer elier lande, ja muligens mange saadanne. Disse beviser er
først og fremst de mange fugle, som paa grænsen af disse ukjendte
egne af flere reisende er seet flyve mod nord eller komme derfra. Jeg
behøver blot minde om, at De Long paa nordsiden af de nysibiriske
øer saa masser af fugle trække i nordlig retning; saaledes en dag (29de
mai 1881) en flok ænder paa omkring 500 stykker, saavidt man kunde
skjønne; de fløi nordover ganske lavt over skibet. Det er umuligt
andet, end at disse fugle søger land nordenfor, hvor der om sommeren
er saavidt snebart, at de kan leve og formere sig. der, ligesom der
ogsaa maa være aabent vand. Merkeligst i denne henseende er dog
forekomsten af den saakaldte Ross’s maage (rhodostethia rosea). Denne
yderst sjeldne fugl kjendtes indtil for nogle aar siden kun i nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
