Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
have været en smeltet masse. Naar denne masse afkjøles, maa den
trække sig sammen. Jordskorpen maa folde sig og briste; brudstykkerne
drages ned af tyngden, og strandlinierne forskyves af denne grund.
Imidlertid er det et spørgsmaal, om denne lære strækker til forat
forklare kjendsgjerningerne.
I det sidste tidsafsnit, den saakaldte kvartære tid, er store dele at
fastlandene under høiere bredder, baade paa den nordlige og sydlige
halvkugle, stegne i forhold til havet; men under lavere bredder har
landet i det store taget sænket sig. Det er ligesom jordens faste legeme
har svulmet mod polerne og er sunket ind under linien.
At det virkelig er landet, som er steget under høiere bredder, og
at det ikke er havet, som har sænket sig, bevises paa det sikreste ved
den omstændighed, at landstigningen har været saa ulige paa
forskjellige endog temmelig nærliggende steder, at det umulig kan forklares
ved en sænkning af havstanden. De gamle strandlinier er ikke længere
vandrette, naar de forfølges over større strækninger. Dette er bevist
baade for Skandinaviens og Nordamerikas vedkommende.
Afkjølings- og sammentrækningslæren er neppe istand til at forklare
en saadan stigning under høiere og sænkning under lavere bredder.
Men der er en anden lære, som gjør dette forstaaeligt.
Sol og maane tiltrækker havet og frembringer en flodbølge, som
gaar i en retning, der er modsat jordens aksedreining. Ved flodbølgens
rivning mod havbunden og kysterne sinkes saaledes aksedreiningen,
ganske som et dreiende hjul sinkes i sin bevægelse, naar der er en
hindring tilstede. Der er sandsynligvis ingen kraft, som virker paa langt
nær saa sterkt til at ændre aksedreiningens eller »stjernedagens« længde
som flodbølgen. Stjernedagen bliver derfor i tidernes løb stadig længere
og længere; og der er god grund til at antage, at den for mange
millioner aar tilbage var mange timer kortere end nu.
Enhver del af jordlegemet, som ikke ligger i selve omdreiningsaksen,
bliver saaledes engang i hver stjernedag ført rundt i en kreds. Men
stoffet er, som fysiken lærer, »trægt«, d. v. s. det kan ikke ændre sin
bevægelses retning uden ved paavirkning af en kraft. Enhver af
jordlegemets mindste dele har til enhver tid en bestræbelse efter at bevæge
sig i den øieblikkelige bevægelses retliniede fortsættelse. Det samme
merker vi, naar vi slynger en sten rundt, bundet til en snor. Snoren
strammes, fordi stenen stadig stræber efter at fare ud i en retliniet bane.
Skjønt denne stramning af snoren kun skyldes stoffets træghed, ser det
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
