Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io9
er efter min mening den rimeligste forklaring af istiden i norden; at der
har været to og maaske flere istider, turde være en følge af, at den engang
dannede indlandsis vokste og minkede, eftersom jordbanens form
ændre-dredes, og nedbøren i de isdækte lande vekselvis aftog og tiltog.
Dersom lignende ændringer har foregaaet ved Beringstrædet eller
ved Alaska, dersom baade Stillehavet og Atlanterhavet samtidig kunde
sende mægtige varme strømme ind i Ishavet, og det koldere vand kunde
strømme ud fra dette baade paa Amerikas og Asiens østlige kyster, kan
det neppe betviles, at veirlaget omkring polen vilde i høi grad forbedres.
Vi ved ogsaa, at der har været en stor landstigning i polaregnene under
den kvartære tid, og vi ved, at under visse dele af tertiærtiden stod
Ishavet i langt mere aaben forbindelse med de varme have. Det er
sandsynligt, at de stedfundne forandringer i fordelingen af land og hav
i forening med de ændringer af veirlaget, som mere ligetil følger af
ændringerne af jordbanens form, vil vise sig tilstrækkelige til at
forklare de ændringer i veirlaget, hvortil tertiær- og kvartærtiden var vidne.
Det er ialfald en tanke, som fortjener en indgaaende prøvelse.
Efter den her udviklede anskuelse skulde der være gaaet 3250000
aar hen siden begyndelsen af tertiærtiden. Den ældste tertiære tidsalder
(eocæn) varede 1450000 aar; den yngste (oligocæn, miocæn, pliocæn}
varede lige saa længe, og siden kvartærtidens begyndelse skulde 350000
aar være henrundne. Og tertiærtiden er kun den sidste af de geologiske
tidsaldre. Vi kan da trygt sige, at der maa være gaaet mange millioner
aar hen, siden de første planter og dyr saa dagens lys paa vor klode.
Jeg har ovenfor søgt at vise, at de antagne kræfter er istand til at
frembringe de stedfundne forandringer i den givne tid. Mange vil synes,
at de angivne tidsrum er store. Men denne mening vil neppe mange
naturforskere finde det umagen værd at bekjæmpe. Andre vil derimod
anse dem for at være for smaa. Flere ting taler efter min anskuelse
mod at antage større tidsrum. Mægtigheden af tertiærtidens dannelser
er ikke saa stor, som man skulde ventet, ifald den havde varet i mange
millioner aar. Og vor lære giver tidsrum, som stemmer godt med den
sum af tid, som fysikerne (f. eks. W. Thomson) vil indrømme
geolo-logerne. De stedfundne ændringer i fordelingen af land og hav og.
dannelsen af de høie fjeldkjeder kan alene fra et menneskeligt stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
