- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
115

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

US

udgjør nogle faa grader, og at den af Schroeter udledede værdi, 200,
i ethvert fald er stor. Ved udmaalingen af sine tegninger har han derfor
gaaet ud fra, at aksen staar lodret paa baneplanet.

Den af Schroeter bemerkede eiendommelighed, at planetens sydlige
horn undertiden viste sig afstumpet paa samme tid som det nordlige
var ganske spidst, forklarer Schiaparelli derved, at overfladen omkring
planetens nordpol i regelen er sterkere lysende end egnene om sydpolen;
da dette dog ikke er noget konstant fænomen, tilskriver han det
skydannelser i atmosfæren. Vistnok har han med sine gode kikkerter og
sin klare himmel altid kunnet se begge horn tydelig spidse; kun en
eneste gang var det sydlige horn saavidt svagt lysende, at han af og
til, naar billedet var mindre tydeligt paa grund af luftens uro, fik
indtrykket af en afstumpning; men han finder det dog meget rimeligt, at
denne forskjel i lysstyrken hyppigere kunde give sig tilkjende paa den
af Schroeter angivne maade for de mindre fuldkomne instrumenter, man
havde i gamle dage.

Hvilke virkninger det kan have paa de klimatiske forhold paa
Merkur og paa dens mulige beboere, at noget over en trediedel af dens
overflade har evigt brændende solskin, en ligestor del paa dens
modsatte derimod evigt mørke, medens to mellemliggende striber, som
tilsammen udgjør noget over en fjerdedel af hele overfladen, har vekslende
lys og mørke, men aldrig solen høit paa himmelen — dette og lignende
ting er nærmest en gjenstand for fantasien og skal derfor ikke
omhandles her.

H. G.

Dyrenes følsomhed for smerte.1)

En opmerksom iagttager af naturen maa ofte forbauses over de
tilsyneladende svære smerter og lidelser, som dyrene enten
indbyrdes tilføier hinanden, eller som paaføres dem af mennesket. Fuglene
dræber orme, fluer, snegle, og selv sønderrives de af høge, katte eller
væseler, mens disse igjen falder som ofre for sportsmændenes gevær
eller fælde. Saaledes er det med insekterne og saaledes med fiskene.

Det er en stor naturlov blandt de lavere dyr, at den svagere falder
som offer for den sterkere og faar en bråt og tilsyneladende
smertefuld død.

Af W. Collier i The Nineteenth Century.

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free