- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
118

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IIS

tidspunkt, naar cirkulationen er meget formindsket, alle disse symptomer
forsvinder, og patienten blir mindre følsom end tilfældet er, naar han
er frisk.

M. Auzouy fra Maréville beretter i en artikel i Annales
Médico-Psycologiques, at mere end 50 pct. af de idiotiske, imbecile og
melankolske patienter i hans asyl viste ufølsomhed i forskjellig grad.
Det faktum, at følsomheden for smerte ofte sløves hos patienter, der
lider af melankoli, er af vigtighed, da denne sygdom saa hyppig ledsages
af stort tab af aandslivlighed og sterk depression af hjernecirkulationen.
Tabet af følsomhed forklarer for en stor del de skrækkelige lemlæstelser,
som melankolske folk ikke sjelden tilføier sig selv.

Skjønt hovedtypen for nervesystemet er den samme hos alle
hvirveldyr, maa vi dog huske paa, at hos alle lavere dyr er hjernen, i forhold
til det øvrige legeme, meget mindre end tilfældet er hos mennesket.
Det synes ogsaa, som om de dyr, hvis hjerne er sterkest udviklet og mest
øvet ved stadigt samvær med mennesket, f. eks. bunde og heste, er langt
mere følsomme end vildere og mindre tamme dyr. Hvad dyr angaar,
er det nødvendigt at undersøge meget nøie, hvilke tegn man kan stole
paa som bevis for lidelser. Thi det er ikke altid, at deres modstand,
kamp og skrig er sikre kjendetegn. Alle vilde dyr kjæmper mod tvang.
Hos mange udtrykker skrig snarere frygt end smerte. Haren skriger
sjelden, naar den skydes, men naar hundene er lige efter den, gjør den
det ofte. Dyr, som er fangede i snare, skriger sjelden, før nogen
nærmer sig fælden. Frøene kvækker høit ved synet af alt, som har mindste
lighed med en snog, men de gjør det sjelden, om man saarer dem med
stene eller de blir skaaret af den meiende ljaa. Vi kan kanske bedst
bestemme størrelsen af dyrs lidelser ved at lægge merke til, i hvilken
grad skaden bringer dem ud af deres sedvanlige tilstand. Jeg har
allerede sagt, at hunde og heste pleier vise sig mere følsomme end mindre
tæmmede dyr, og dog er der bleven berettet utallige eksempler paa, at
disse dyr selv ved de sværeste lemlæstelser har vist lidet eller intet tegn
paa smerte. I en afhandling, som blev udgivet for nogle aar siden, giver
forf., mr. G. A. Rowell, illustrerende eksempler herpaa. Blandt andet
følgende: En hest, som græssede paa veikanten i nærheden af Oxford,
fik sit ene ben brukket ved, at et vognhjul gik lige over leddet nede
ved hovskjegget; benpiben blev skrækkelig knust og traadte tildels ud
gjennem huden. Efter et par minuters forløb havde hesten hinket hen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free