Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
merkværdigt, hvor længe denne tro paa maanen har kunnet holde sig,
og hvor udbredt den endnu er, især blandt søfolk. Naar man
fremlægger det argument, at omhyggelige undersøgelser af mangeaarige
meteorologiske observationsrækker ikke har været istand til at fremdrage
nogen merkbar virkning af maanen, saa faar man gjerne til svar, at det
kan nok hænde, det er saaledes paa landjorden, men paa søen er det
anderledes. Troen er rimeligvis opkommen ved et slags induktion fra
maanens sikre og uimodsigelige indflydelse paa høi- og lavvand, og
grunden til at den har kunnet holde sig saa længe er antagelig den, at
da maaneskifterne indtræffer hver syvende dag, og veirforandringer
ogsaa er ret hyppige, saa kan det ikke undgaaes, at de af og til træffer
sammen; naar man saa tillige, hvad ofte sker, tøier regelen derhen, at
veirforandringen ikke netop behøver at komme paa dagen, men et par
dage før eller et par dage efter, saa nærmer sandsynligheden for
sammentræf sig allerede sterkt til vished. Det tør vel ogsaa hænde, at den
store nytte, som sømanden i det hele taget har af maanen, og den
indflydelse, som den i visse tilfælde kan have paa hans opfatning af veiret,
kan have bidraget sit til, at han kun ugjerne gjør noget afdrag i de gode
egenskaber, som den vistnok ikke har, men som man fra gammel tid
har tillagt den. Naar det saaledes er mørk nat med stygveir, og
derefter maanen staar op, saa bliver det naturligvis lyst, og dette er straks
en lettelse; i lys er naturmagterne mindre overvældende end i mørke.
Af de forskjellige astronomiske data, som Hansteen efterhaanden
indførte i almanakken, er en del gaaet over i den søkalender, som
udgives i de senere aar. Angaaende det egentlig astronomiske
indhold af den almindelige almanak skal jeg gjøre den bemerkning, at
det store publikums kjendskab til den del af astronomien, hvortil disse
oplysninger i almanakken nærmest knytter sig, synes at være i langsom
tilbagegang, rimeligvis overalt. Det er heller ikke vanskeligt at paavise
et par grunde, der virker i denne retning. Først den store udbredelse
af gode ure. I de tider, da ure var sjeldne, var der en hel del
mennesker, som var nødte til, ialfald af og til, at have sin opmerksomhed
henvendt paa himmelen og dens daglige bevægelse blot for at faa en
inddeling paa sin tid. Telegrafen og de hurtige kommunikationer virker
i samme retning, forsaavidt som de gjør det saameget lettere at faa et
ur rigtig stillet. For de store byers vedkommende kommer hertil endnu
en ting, nemlig den gode kunstige belysning, som til en vis grad gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
