- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
162

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i indleiring af kisel eller kalk i bladenes overflade, som derved
bliver formelig forstenet og selvfølgelig høist usmagelig ialfald for de
mere kræsne dyr. Hos skavgræsset (equisetum liiemale) er denne
for-kisling overordentlig sterk — plantens ru overflade er haard som sten
at føie paa; ogsaa vore indenlandske græsarter er forkislede og er
derved beskyttede ialfald mod en enkelt dyregruppe, sneglene, mens
husdyrene har saa sterke tygge- og fordøielsesredskaber, at de formaar at
gjøre det af med de fleste af dem. I troperne og i Japan derimod er
mange græsarter saa sterkt kiselholdige, at de europæiske husdyr ikke
rører dem.1)

Alle de her nævnte beskyttelsesmidler kan vi sammenfatte som
mekaniske i modsætning til de kemiske beskyttelsesmidler, der
bestaar i indhold af saadanne stoffer, der enten er ligefrem giftige
eller ialfald har en ubehagelig smag. Særdeles talrige gifte er som
bekjendt plantestoffe; vi behøver blot at nævne stryknin, nikotin, kinin,
coniin o. s. v., og vi griber neppe feil, naar vi udtaler, at disse stoffers
betydning for vedkommende plante næsten altid blot er den, at holde
planteædende dyr borte, en opgave som de dog i regelen ikke formaar
at opfylde ligeoverfor alle skadelige dyr, idet flere eller færre arter i
generationernes løb pleier at have vænnet sig til giften og derved er
blevne uimodtagelige for dens virkninger. Selv de giftigste planter
hjemsøges gjerne af bestemte dyrearter, mens de andre klogelig
holder sig borte.

Et endnu almindeligere, men i det hele vel mindre virksomt,
beskyttelsesmiddel end veritable giftstoffer er ubehageligt smagende
bestanddele, blandt hvilke garvesyren ikke spiller den mindst fremtrædende
rolle. Den bedske smag, som udmerker talrige planter, skyldes meget
ofte en større eller mindre mængde garvesyre, der bevisligen tjener som
virksomt beskyttelsesmiddel mod mange dyr. Og en lignende betydning
har i mange tilfælde ogsaa andre sure, bitre eller paa anden maade
ildesmagende stoffer, som f. eks. ætheriske oljer. Naar vi saa tilføier,
at vi sandsynligvis, ialfald i visse tilfælde, har ret til at betragte træernes
høie stammer (som f. eks. hos palmerne) som et beskyttelsesmiddel
mod firføddede dyr, at vi ogsaa i planteriget finder tilfælde der muligens

Kiselgehalten hos visse alger (diatomeerne) og kalkskeletterne hos de
koral-lignende kalkalger (lithothamnion, litlwphyllum o. s. v.) kan man vistnok ogsaa
med rette opfatte som forsvarsmidler mod planteædende havdyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free