Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Hvalindustrien i Finmarken.
f
I vor forrige artikel (1890 pag. -eoe) omtalte vi, hvorledes det
gaar til ved hvalfangsten paa Finmarkens kyst nu for tiden — mindre
»romantisk« end i gamle dage, da spaniernes og hollændernes seilskibe
besørgede jagten, men betydelig mere hensigtsmæssigt. Og ligesaa
forskjellig som nutidens jagtmaade er fra tidligere tiders, ligesaa forskjellig
er den behandling, fangsten nu undergaar. Tidligere benyttedes
vistnok — foruden barderne — kun spækket af de fangne hvaler; af det
udvandt man tran ved kogning i store kjedler, af hvilke levninger er
fundne i Finmarken. Kjødet, som det er langt vanskeligere at faa
tranen udkogt af, brugtes neppe, og heller ikke benene forstod man at
gjøre sig den fulde nytte af. Nu derimod kastes, ved et velordnet
hvaletablissement, intet bort. Alt udnyttes, og de rester, som man ikke
kan gjøre anden anvendelse af, bruges til brændsel. Men rigtignok
mangler der meget paa, at alting udnyttes paa bedste maade. Kjødet
f. eks., som vilde kunne afgive et udmerket næringsmiddel for
mennesker, det gjøres blot til guano eller i det høieste til kraftfoder af omstridt
værdi. Og utallige er sikkert de værdifulde produkter, som vilde kunne
udvindes af de store hvalskrotter, hvis man blot forstod kunsten til
fuldkommenhed. Men industrien er jo endnu i sin barndom og er vel
derfor endnu i høi grad udviklingsdygtig. Kunde blot en yngre,
kundskabsrig og energisk kemiker faa tage sig alvorlig af sagen, og faa
arbeide i nogle aar med tilvirkning af nye produkter, saa tviler jeg ikke
paa, at hver hvalskrot vilde kunne udbringes til en langt større værdi
end nu for tiden.
Naar den dræbte hval er slæbt ind i fjæren og ved høivande
draget saa langt op som muligt, saa er afspækningen det første, som
foretages med den. Naar vandet er faldt endel, saa gaar et par mand
ivei med at flænse spækket af den døde skrot ved hjælp af knive,
hvis blad alene er V2 meter langt og fæstet i et skaft paa næsten 1V2
meters længde. Spæklaget med den paasiddende hud deles ved snit
paalangs og paatværs af dyret i strimler, og i den yderste ende af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
