- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
181

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

•samme retning peger forsøg med mus, hvis hale blev afskaaret; deres
•efterkommere havde tiltrods herfor allesammen veludviklede haler og
•det i mange hundrede tilfælde.

Saalænge rigtigheden af den gamle antagelse ikke paa en eller
anden maade kan bevises, maa vi derfor gaa ud fra, at erhvervede
■egenskaber og færdigheder ikke kan nedarves. Derved taber vi
imidlertid en bekvem forklaringsmaade, og vi maa forsøge, hvorledes vi kan
komme ud af det med det foreliggende spørgsmaal paa andet vis.

Spørgsmaalet var altsaa, hvilke drivkræfter, der har bevirket den
iudvikling af menneskets musikalske sans, som synes nødvendig forat det
skulde kunne svinge sig op fra naturfolkenes musikalske præstationer til
vor tids musik. Først og fremst maa vi imidlertid da undersøge, om
selve spørgsmaalet er rigtig stillet, og om det virkelig er saa, at selve
•det musikalske anlæg har udviklet sig i aartusenernes løb?

Dette synes selvsagt; thi hvorledes skulde den høit udviklede musik
kunne frembringes, naar ikke paa forhaand den musikalske begavelse,
•det musikalske organ, om vi vil kalde det saaledes, havde undergaaet
en tilsvarende udvikling.

Men lad os alligevel vende spørgsmaalet om: er det
nødvendigt, at der altid vil forefindes høit udviklet musik der,
hvor en sterk musikalsk sans forefindes? Lad os tænke os det
tilfælde, at der blandt medlemmerne af en eller anden uciviliseret
•nation, f. eks. blandt samoanerne, før de endnu var komne i
berøring med europæerne, fødtes et barn med en Mozarts musikalske geni.
Vilde da det barn i sin tid drive det til at komponere strygekvartetter
■og symphonier? Visselig ikke. Hvis Samoa-øernes beboere paa
vedkommende tidspunkt besad de samme sange, som de nu besidder, saa
vilde den samoanske Mozart snart have kunnet disse udenad, og han
vilde have lavet nye. Og muligens vilde et saa vældigt musikgeni, som
det vi her har forudsat, have gjort en ny betydningsfuld opfindelse, der
frembragte en indgribende ieform i samoanernes musik og hævede den
til et høiere niveau. Symphonien vilde han derimod ikke kunnet
opfinde, thi da maatte han først have opfundet nodeskriften og arbeidet
sig igjennem den flerstemmige musik for tilslut at opfinde den
harmoniske, til hvilken symphonien hører. Det høieste han havde kunnet
•drive det til var at udvide tonestigen — om vi tør kalde det saaledes —
fra tre eller fire til syv hele toner og derigjennem frembringe rigere
melodier, eller muligens havde han ogsaa kunnet opfinde den tostemmige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free