Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i85
levere sin aandelige eiendom til sine efterkommere, saa at disse kan
drage nytte af den ved fra først af at stille sig paa det standpunkt,
hvortil den tidligere generation tilslut er naaet, og bygge videre paa det
grundlag, denne har lagt.
Dette er visselig ikke noget nyt; man har til alle tider betegnet
forskjellen mellem dyr og mennesker, ved at sige, at »menneskene var
gjenstand for aandelig- udvikling, dyrene derimod ikke«. Jeg tviler
imidlertid paa, at man har gjort sig ganske klart, hvori denne
forskjel egentlig bestod. I den netop gjengivne definition er heller ikke
•denne forskjel ganske rigtig udtrykt, hvad der allerede fremgaar af den
omstændighed, at dyrene, efter hvad vi nu ved, ogsaa er
udviklings-dygtige, om end paa en anden maade. Vi har al grund til at tro, at
den omdannelse af arter, som har fundet sted i svundne jordperioder,
•ogsaa finder sted i vor tid; at arterne undergaar langsomme og
umerkelige forandringer ogsaa nu for tiden, overalt hvor drivkræfterne for en
saadan omdannelse er tilstede. Men én dyrearts udvikling til en ny,
er dog noget ganske andet end det, vi kalder menneskehedens
udvikling, selv om den nye art er fuldkomnere end den gamle og har mere
sammensatte livsfunktioner.
En dyrearts udvikling forvandler den til en ny og forandrer dens
legemlige beskaffenhed; det vi almindelig forstaar ved »menneskehedens
aandelige udvikling«, behøver derimod ingenlunde at hænge sammen
med legemlige forandringer, ikke engang med forandringer i
hjernens organisation. Den er ganske uafhængig heraf og bestaar blot
i en tilvekst i den aandelige eiendom, menneskeslegten som
helhed besidder. Fordi mennesket har overleveringen til sin
raadighed, blir det istand til paa ethvert felt, at optage
forfædrenes aandsarbeide der, hvor disse slåp det, og at føre det
videre fra det punkt af, for i sin tid atter at overgive til efterslegten
sine erfaringer og sine slutninger. Tydeligst fremtræder dette i
naturvidenskabernes historie, hvor vi har at gjøre med lange rækker
af kjendsgjerninger og slutninger. Forat videnskabens nuværende
standpunkt skulde naaes, har disse kjendsgjerninger maattet samles lidt efter
lidt i aarhundredernes løb, og atter og atter overleveres fra en
generation til en anden. Den, som fødes idag, kan derimod i nogle faa aar
sætte sig i besiddelse af alt, hvad forfædrene har samlet, og fra det
standpunkt, hvorpaa deres arbeide har sat ham, kan han da maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
