Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Søbjørnens baglemmer er ganske anderledes; tæerne er paa
baglemmerne vokset ud til tynde, hudagtige spidser, med 15 cm. lange
negle paa de tre mellemtær; paa stortaaen og lilletaaen er der
saagodtsom intet tegn til negle, og mellem tæerne er der svømmehud.
Ligesom forlemmerne er ogsaa baglemmerne nøgne paa det yderste
parti og staar ret ud til siden; naar dyret svømmer, bruger det
væsentlig forlemmerne og kommer ved hjælp af dem frem med stor hurtighed,
mens baglemmerne bruges som ror; halen er hos de voksne hanner
ikke mer end 10—12 cm. lang.
Naar søbjørnen bevæger sig paa land, krummer den sin ryg og
trækker bagfødderne ind under sig, hvorefter ryggen rettes ud igjen, og
kroppen kastes frem; naar den ikke forstyrres, gaar den langsomt og
mageligt, men hvis den blir opskræmt, begynder den at gallopere saa
hurtigt, at det ikke er mere end saavidt, at en mand, der løber af alle
kræfter, kan holde skridt med den; men saa hurtig kan den ikke løbe
længere end 15 — 20 m., før den skjælvende og stakaandet synker
sammen.
I de første dage af mai indfinder de første hanner af søbjørnen
sig paa »sælværene« paa Pribylowøerne; de holder sig i begyndelsen
spredt udover været og altid temmelig nær vandet; de er paa denne
tid meget rolige og tilbringer en stor del af sin tid med i ro og
mag at svømme ude i brændingen et lidet stykke fra land. Omkring
i ste juni begynder det taagede, milde og fugtige sommerveir, og
saasnart de første graa taagebanker indhyller øerne, kommer der tusinder
efter tusinder af gamle søbjørnehanner op fra søen og vælger sig det
bekvemmeste sted, de kan finde. Hvert dyr har sit eget stykke land,
2—3 m. i firkant, og dyret maa stadig forsvare sin plads mod andre,
som vil trænge sig frem; især er det et vanskeligt stykke arbeide at
beholde stillingen for de dyr, som har valgt sin plads nederst ved
vandet; mellem disse og de nyankomne er der en stadig kamp, der meget
ofte ender med døden for den ene eller undertiden for begge parter.
De hanner, som er under 6 aar, blander sig ikke meget op i kampen,
men streifer mere fredeligt omkring ved stranden, mens de ældre ligger
i stadig slagsmaal, mdtil endelig hvert dyr, omkring midten af juli faar
beholde sin plads nogenlunde uforstyrret. En gammel søbjørn, som har
valgt sig en rigtig udmerket plads nede ved vandet, maa ofte slaaes
med 40 eller 50 andre dyr, som gjerne vil have den samme plads.
Naar kamptiden er endt, ser en saadan gammel slaaskjæmpe tem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
