Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
søhjørne; af disse er halvparten hanner; paa værene dør en ganske
ubetydelig del af dem — lad os sige i af ioo, men naar de om høsten
forlader øerne og kommer ned i stillehavet, har de vanskelig for at
undgaa haiernes skarpe tænder og spækhuggernes anfald; deres antal
formindskes i den grad, at de ved tilbagekomsten til Pribylowøerne i det
følgende aars juni maaned neppe tæller mere end halvparten af den
mængde, som forlod øerne det forrige aar.
Naar ßøbjørnene om høsten har forladt Pribylowøerne, søger de ikke
land, før den tid kommer, at de vender tilbage til de samme vær, hvor
de saa dagens lys; det skulde da være, at de paa sin tilbagereise
besøger de russiske øer, Rollerøen og Beringøen, 1200 km. vestenfor
Pribylowøerne.
Naar de forlader sælværene, vandrer de niod syd og spreder sig ud
over Stillehavet saa langt syd som til den 48de nordl. breddegrad; her
finder de udentvil mange gode fiskebanker, hvor der er rigdom paa
føde for dem; de lever hovedsagelig af fisk, ved siden deraf ogsaa af
krebsdyr og blæksprut; især mens de er smaa, spiser de meget af de
sidstnævnte dyr, da de endnu ikke er raske nok til at fange fisken.
Og hvilken uhyre mængde fisk gaar der ikke gjennem deres forslugne
struber! En voksen søbjørn spiser sandsynligvis sine 30 kg. fisk om
dagen, og de nødes derfor til at sprede sig udover stillehavets nordlige
del. Fra Pribylowøerne drager de videre og videre sydover; først naar
de kommer söndenfor Aleuterne, møder de sine fiender: hajerne og
spækhuggerne; især gaar det da udover de yngste individer, som sover
tungt, og som er uforsigtige og ubehændige.
■ Ved begyndelsen af sæltiden, i mai og juni, gaar store mængder
af ungkarle iland paa Pribylowøerne, hvor de holder sig afsondrede fra
de andre, ofte flere kilometer borte fra selve værene; derfor kan
folkene tage dem uden at forstyrre roligheden paa opdrætningsgrunden.
Ungkarlene holder sig gjerne i nærheden af vandet, og naar
fangstmændene vil tage dem, maa de forsigtig nærme sig dyrene mens de
sover, og saa hurtig løbe frem og afskjære dem adgangen til vandet;
ellers vil dyrene kaste sig i søen, saasnart de blir opskræmte. Naar
dyrene vaagner, reiser de sig først forskrækkede op, og naar de ser
adgangen til søen spærret, løber og klatrer de hurtig op over land.
Folkene har nu kun at følge »driften« og holde den sammen, indtil
de har faaet dem op paa slagtepladsene; man kan drive dem 1 — 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
