Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
komme af solskinnet og bero paa, at havet om natten gav tilbage det
lys, det havde modtaget i løbet af dagen. Eller man tog elektriciteten
til hjælp, elektricitet frembragt ved vandpartiklernes gnidning mod
hinanden eller mod fremmede legemer, skibe o. s. v. Rent eventyrlige var
de forklaringer, der søgte aarsagen i opstigende blærer af brændbare
gasarter, i bølgernes speilen og lignende. En stor rolle spillede ogsaa
en tid lang en slim, der som et oljelignende belæg skulde dække
havfladen.
Men alle disse theorier hvilede paa den falske forudsætning, at
havet selv var lyskilden. Først lidt efter lidt lærte man at skille kjernen
fra skallet og at indse, at havets lysning beror paa visse havdyrs evne
til at lyse og følgelig ikke er noget fysikalsk fænomen, der kan forklares
ud fra havvandets egenskaber og sammensætning. Allerede fra de ældste
tider vidste man, at enkelte større havdyr formaaede at udsende lys,
men disse dyr forekom blot enkeltvis, og det var umuligt, at de kunde
være aarsagen til den jevne, over store flader udbredte lysning, som
havvandet under visse omstændigheder kunde udsende. At ogsaa denne
lysning skyldtes dyr, hvis umaadelige antal opveiede deres lidenhed, det
kunde først opdages efterat mikroskopet var opfundet, og efterat man
havde lært at bruge dette merkelige instrument.
Hvad slags organismer er det da, som bevirker havlysningen, og
paa hvilken maade frembringes lyset?
Før jeg besvarer disse to spørgsmaal, vil jeg forsøge at give en
forestilling om, hvori selve det fænomen bestaar, som har givet
anledning til saa megen spekulation og til saa mange theorier.
Fremkomsten af enkelte lysende punkter, naar man kaster en sten i
vandet, naar man ryster endel søvand i et kar, naar en baad glider hen
over søen, eller naar aarerne sænkes ned i vandet og atter hæves op af
det, er et fænomen, som man ved søkysten særdeles ofte har anledning
til at iagttage. Og tiltager antallet af de glitrende lyspunkter, saa kan
den tarvelige belysning blive til en prægtig illumination. Det er den
ene slags havlysning, som beror paa, at de mørke vandmasser
gjennem-væves af utallige lysende legemer af forskjellig størrelse, hvis lys
flammer op det ene øieblik for det næste atter at slukne, og som samler
sig til stjerner, til lyskugler og glødende kjæder af stadig vekslende
form. Lysets farve er for det meste hvidt med en blaalig eller
grøn-agtig tone. I de varmere have med deres uendelig rige dyreliv kan
denne slags havlysning optræde med en pragtfuldhed, som det tilsva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
