Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
skal dette forklares? Dubois mener, at det lysfrembringende stof er et
slags ferment i lighed med kornets diastase,1) og at dette ferment, der
destrueres ved opvarmning, frembringer lys ved at bevirke kemisk
sønderdeling af et andet stof. Sætter man vand til de tørrede
muslingstykker, saa begynder de at lyse af den grund, at fermentet, hvis
virksomhed er stanset ved tørringen, paany begynder at fungere. Ved
tørring alene blir denne slags fermenter nemlig ikke ødelagt. I den kogte
musling eller i den kogte lysvædske var fermentet ødelagt, mens det stof,
paa hvilket det virker, var bibeholdt; i den lysvædske, som man
havde overladt til sig selv derimod, var fermentet bevaret, men havde
opbrugt hele den tilstedeværende mængde gjærbart stof. Først ved
blanding af den fermentholdige vædske med den gjærstof holdige kogte musling
eller med den gjærstof holdige vædske kan derfor lys frembringes. Denne
theori, der i væsentlige punkter falder sammen med Radziszewski’s,
forklarer en hel del omstændigheder ved dyrenes lysning, bl. a. ogsaa den
omstændighed, at ogsaa en filtreret vædske, der ikke indeholder levende
celler, kan være lysende. Efter denne theori er de lysende dyrs andel
i fænomenet forholdsvis ringe. Det eneste, de gjør, er at tilveieskaffe de
nødvendige stoffer, ved hjælp af hvilke lyset frembringes, og at sørge
for, at de betingelser er tilstede, som er nødvendige forat stoffernes
indvirkning paa hinanden skal kunne finde sted. Dyrenes nervesystem eller
den dyriske elektricitet derimod, som af flere forskere er tagne tilhjælp
forat forklare fænomenet, de har efter denne theori og efter de forsøg,
paa hvilke den er bygget, intetsomhelst at gjøre med lysningen, som vi
efter begge de nævnte forskeres undersøgelser har lov til at anse som
et biprodukt, frembragt ved en simpel kemisk omsætning mellem stoffer,
hvis natur for størstedelen endnu er aldeles ukjendt.
Ogsaa lysbacillernes lys maa opfattes som en følge af en kemisk
proces, der foregaar i de yrsmaa væseners legemer, men hvis livlighed
synes at være afhængig af bacillernes velbefindende, idet alt, hvad der
er gavnligt for bakteriernes udvikling, gjør lyset sterkere, mens det
svækkes af enhver skadelig indvirkning.
’) Der bevirker, at kornets stivelse ved mæltningen forvandles til sukker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
