- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
280

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

maanens indflydelse paa de forskjellige atmosfæriske fænomener, lufttryk,
skydække, regn, tordenveir og vind, endog i den nyeste tid har været
gjort til gjenstand for indgaaende granskning ved forskere som Lüdicke,
Streintz Günther, Dade, Schiaparelli, Wierzbicky, Everett,
Koppen, Richter, Rykatschew, Lupt, Herzberg, van der
Stokes, von Bezold o. a.

Resultatet af alle disse undersøgelser har nu bestandig været det
samme: nogle fandt en svag indvirkning fra maanens side, andre slet
ingen, men derfor blev det tvilsomt, om der i det hele fandt nogen
indvirkning sted. I det store og hele kan resultatet sammenfattes derhen,
at maanen virkelig har nogen indflydelse, men at den er saa liden, at
den aldeles ikke formaar at gjøre sig gjældende ved siden af de faktorer,
som hidrører fra luftbevægelser, fremkaldte ved solens opvarmning.
Forholdet er omtrent det samme, som naar man koger lim i solskin.
Det lader sig let bevise, at solstraalerne har indvirkning paa
opvarmningen, men denne er saa liden, at snedkeren vil foretrække, og det
med rette, at koge sin lim i skyggen, hvis solskinnet generer ham; og
dog er solstraalernes indvirkning paa limets opvarmning betydelig større
end maanens paa veiret.

Læseren vil have lagt merke til, al vi blandt de mænd, som har
beskjæftiget sig med eksakte undersøgelser af maanen, ikke har nævnt
dem, som allersterkest holder paa, at en saadan finder sted, Overzier,
Fa lb og Friesen hof. Grunden er, at de, saa merkeligt det end kan
synes, aldrig har leveret nogetsomhelst, der ligner en saadan
undersøgelse.

Friesenhof behøver vi ikke at tage noget hensyn til, og Overzier
har efter en ganske kort, men temmelig opsigtsvækkende virksomhed
trukket sig ganske tilbage, og vi skal ikke forstyrre ham i hans ro.
Falb, derimod, som stadig væk træder i skranken for maanens
indflydelse, er forpligtet til at begrunde sine paastande paa eksakt maade,
men han gjør det ikke. Hvorfor, ved jeg ikke. Maaske skyr han det
arbeide, som er forbundet hermed, og der findes neppe noget
møisomme-ligere end at gruppere de lange rækker med iagttagelser, som her
kommer med i spillet; og kanske tror han ikke engang, at det paa
denne eksakte maade er muligt at bevise sine paastande.

Han vælger derfor en anden og bekvemmere fremgangsmaade og
spaar, at der paa visse dage, paa hvilke maanens tiltrækningskraft, som
beregning viser, er sterkest, skal indtræffe storm, nedbør, uveir o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free