- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
304

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3°4

saa faar islænderen travlt med at skaffe sneen bort, fjerne det vaade
hø og ombytte det med tørt.

Dersom der ikke er plantevekst, som danner buske eller høie tuer,
søger man at erstatte den ved i jorden at anbringe grene omkring
rederne eller at binde ris paa pæle. Undertiden hjælper man sig ogsaa
ved hjælp af træverk, hvori man i borede huller stikker fjer af ravne,,
maager og andre fugle, eller imellem hvilket man udspænder snore med
klude, tang, muslingeskaller, sneglehuse osv. Man kan ogsaa trække
sneglehusene eller muslingeskallerne paa staaltraad, thi saa rasler eller
klinger de, naar vinden ryster dem. Det synes, at ederfuglene sætter
pris paa al denne stas og især, naar den ret skinner og falder i øinene.
Det er derfor helt eiendommeligt at se saadan et udsmykket varpested,,
og endnu mere forbauses man ved at høre vindskrallens idelige larm
eller en klokkes ensformige slag, i det den ved hjælp af rindende vand
holdes i stadig gang. Hertil kommer endda skræmsler, saa lig
mennesker som det kan opnaaes ved nogle pjalter paa et pæleverk, som skal
holde rovfuglene borte, og vel af den grund er velset af ederfuglene.
De forskjellige udsmykninger, skralden og klokken skal derimod efter
islændernes mening bidrage særdeles meget til at hidlokke ederfuglene.

Vand kan ikke undværes i varpet, og aller helst maa der være
rindende vand; er der smaafald af vandet, som kan sees fra stranden,
er det saa meget bedre, thi ederfuglen sætter pris paa at kunne bade
sig under smaafosser og i rindende vand.

Mange holder for, at lokkefugle d. v. s. efterlavede fugle, der
ligner ederfuglehanner, er uundværlige, hvor man ved indretningen af et
varp ønsker at lokke fuglene til. Man kan have dem af guttaperka, og
det er de bedste, men ogsaa de dyreste. Man kan dog ogsaa låve
lokkefugle af træ, blik osv. der males. Ved alle nyindrettede varp er
fuglene meget sky. Til at gjøre dem fortrolige med forholdene hjælper
lokkefuglene, som holdes opankrede saa langt udenfor strandkanten,
at de ogsaa ved ebbetid ligger flot. Foran i brystet paa lokkefuglen
fæster man en snor, som i den modsatte ende er fastgjort ved et lille
dræg (anker) eller ved en sten, som hviler paa havbunden. Snoren
maa være saa lang, at lokkefuglen kan flyde omkring paa vandet.
Endelig bør lokkefuglen have ballast af bly eller jern under bugen, saa
at den hurtig kan reise sig, om den skulde kantre.

Dersom ederfuglene skræmmes og flygter, bliver naturligvis
lokkefuglene liggende, og dette gjør fuglene tillidsfulde, saa at de paa ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free