Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i fred, saa naar det en høide af op til 12 meter; i skove, der stadig
besøges af matéplukkerne (yerljateros) blir det dog sjelden mere end
4, 6 eller 8 meter høit. Træet har mørkegrønne, glinsende blade, der
ligesom hos kristtornen er fleraarige og blir omtrent fingerlange. Randen
er tandet og oversiden besat med en mængde smaa blærer eller kjertier,
som indeholder et harpixagtigt stof. 1 bladhjørnerne sidder — som
tegningen viser — klaser af smaa hvide blomster, af hvilke der udvikler
sig smaa kapsler, omtrent af en erts størrelse, der ved modningen (i
april) antager en mørk violet farve.
Matétræet vokser aldrig i »sluttet bestand«, men spredt omkring i
de ovenfor nævnte skovstrækninger, næsten altid i skyggen af andre
træer. Hist og her optræder dog træet i større eller mindre ansamlinger
(yerbales) og disse er det, det gjælder for matésamlerne at finde, naar
de drager ud paa sine ekspeditioner.
I de skovstrækninger i Paraguay, hvor matétræet vokser, findes der
næsten ingen fast befolkning; de folk, som besørger indsamlingen hører
hjemme i den vestlige del af landet og vandrer hvert aar i december
østover til matédistrikterne, for udover høsten det næste aar at drage
hjemover igjen. T maanederne januar til august er det, indsamlingen
foregaar, men da der ikke kan høstes oftere end hvert andet eller tredie
aar paa hvert sted, lønner det sig ikke at opføre permanente boliger.
Har en afdeling indsamlere — oftest en 30—40 leiede folk under
kommando af nogle opsynsmænd — fundet en matélund, som det lønner
sig at afhøste, saa indretter det sig af det materiale, som urskoven i rig
mængde stiller til deres raadighed, primitive hytter og gaar igang med
at afløve træerne, først lige ved kolonien og saa stadig i større og større
afstand fra denne. De bladbærende grene og skud afskjæres og tørres
svagt ved ilden, hvorefter bladene afribbes, tørres fulstændig og uden
nogen forudgaaet rensning eller sortering, stødes til et grovt grønagtigt
pulver, som straks er færdigt til at anvendes, og som udgjør den yerba
der i hundreder af aar — længe før Amerikas opdagelse — har leveret
den sydamerikanske befolknings yndlingsdrik, og som nu synes at skulle
vinde fast fod ogsaa i Europa.
Det, som gjør matébladene saa yndede som nydelsesmiddel, er deres
indhold paa the’in (mængden veksler ifølge de forskjellige analyser
mellem 1,13 og 1,8 p. ct.) Desuden indeholder bladene store mængder
garvesyre, lidt eggehvidestof, gummi, harpiks o. s. v. Bladenes
sammensætning er efter dette ikke væsentlig forskjellige fra de almindelige the-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
