Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
sandstenen en brudstykke-bergart, d. v. s. en bergart, der er opstaaet ved
sammenkitning af oprindelig adskilte smaadele. Obsidianen er typen
paa et kompakt, i kemisk og mekanisk henseende helt igjennem ensartet,
mineral. Sandstenens bestanddele, derimod, er høist forskjelligartede,
saavel med hensyn til oprindelse som størrelse og forbundne ved en
leragtig kit. Det er let at skjønne, hvor ulige hurtigere sandstenen maa
falde i stykker end obsidianen. Mellem dens enkelte smaadele
trænger vandet ind for at udfolde sin opløsende og sprængende virkning og
delene selv er af forskjellig natur og udvider sig derfor forskjelligt, naar
stenen opvarmes, hvorved sammenhængen mellem dem løsner.
Obsidianen derimod kan alene ved voldsom knusning eller slidning forvandles
til støv; forvitre gjør den omtrent ikke. Mellem disse yderligheder
ligger alle de øvrige bergarter, med hensyn til den lethed, hvormed de
frembringer støv og mange forskjellige forholde er det, det i saa
henseende kommer an paa: bergartens porøsitet, dens kemiske
sammensætning og de smaadeles form, beskaffenhed, størrelse og farve, af hvilke
den er opbygget. I det store og hele kan man sige, at af jo mere
uensartede partikler en bergart er sammensat, desto lettere forvitrer den,
og desto lettere frembringer den støv. Af denne omstændighed
afhænger for en stor del forskjellen mellem støvmængden i forskjellige byer:
den bestemmes for en ikke uvæsentlig del af beskaffenheden af de
omgivende bergarter. Det som er aarsagen til, at Wien er en saa
overordentlig støvrig by er saaledes, for at tage et eksempel, ikke det
anvendte brolægningsmateriale, som man engang antog, men
beskaffenheden af bergarten i den saakaldte Wienerwald, vest for byen. Denne
er sandsten, og saalænge den ikke forandres, og saalænge vestenvind
vedbliver at være den fremherskende vindretning kan man derfor lade
være at haabe paa nogen forbedring af støvforholdene i Donaustaden.
Foruden de her berørte mineralogiske faktorer er imidlertid ogsaa
de klimatiske af stor betydning. Jo større den daglige og aarlige
temperaturveksling er desto raskere skrider forvitringen frem. Og kommer
saa dertil, at klimatet hindrer fremkomsten af plantevekst, saa letter
ogsaa det i høi grad forvitringen, da denne altid faar friske overflader at
virke paa, naar vinden efterhvert skaffer de dannede forvitringsprodukter
bort. Alle disse forskjellige betingelser træffer nu sammen paa en stor
del af jorden, og vi kan derfor paa en maade tale om en stor »støvzone«.
Den gamle verdens støvregion strækker sig fra den kinesiske stillehavskyst,,
gjennem ørknerne i det indre af Asien og videre gjennem det iranske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
