Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Med hensyn til det første punkt kan der ikke gjøres de samme
indvendinger mod Fabres resultater. Han siger udtrykkelig, at
størstedelen af bierne slog ind paa den vei, som førte til kuben. Men
rigtignok siger han ogsaa, at det ikke altid er let at følge deres flugt. Gaar
vi alligevel ud fra, at denne iagttagelse er rigtig, saa tror jeg dog den
kan forklares paa anden maade end ved at antage tilværelsen af den
nye sans. Det maa være den sidste forklaring vi griber til, og i dette
tilfælde tror jeg, der er mange andre muligheder, bl. a. ogsaa den, at
bierne muligens kunde kjende det sted, hvor de blev slupne.
Imidlertid siger Fabre selv: »Naar flugtens hurtighed tillod mig at
bestemme dens retning«, hvad der synes at indeslutte en tvil. Og
nogle aar tidligere havde han gjort et lignende forsøg med bier af
samme art, som han bragte til en afstand af 4 km. fra kuben, men
som han ikke svingede rundt før han slåp dem. Om disse siger han,
at saasnart de var satte i frihed fløi de afsted, »nogle i en, nogle i den
rent modsatte retning«, og det vilde dog være merkeligt, om disse bier,
som der ikke var gjort nogensomhelst kunster med, skulde forvilde sig,
mens ialfald endel af dem, som man havde ladet svinge rundt, skulde
have formaaet at begive sig lige hjem.
Det synes mig derfor usandsynligt, at de i det ovenfor anførte
forsøg virkelig har fløiet lige hjem; havde de gjort det, saa vilde de
ogsaa have indfundet sig i kuben efter tre—fire minuters forløb, mens de
nu har brugt betydelig længere tid. Men selv om de skulde have slaaet
ind paa den rigtige vei, saa er det jo tydeligt nok, at de ikke har
bibeholdt denne. Jeg har ogsaa selv gjort lignende forsøg med
honningbier og myrer. Saaledes anbragte jeg engang lidt honning paa en
glasskive, lagde den paa jorden lige i nærheden af en tue, beboet af
sorte myrer (lashis niger) og flyttede den forsigtigt, mens endel myrer
var ifærd med at spise, til en træplade, der var 30 cm. i firkant, og anbragt
i en afstand af omtrent en halv meter fra tuen. Der var da tretten
myrer paa skiven, og jeg afmerkede de steder af træpladen, hvor
de forlod den: fem gik bort fra den halvdel, som laa nærmest ved
tuen, otte fra den modsatte, som var længst borte fra den. Dernæst
iagttog jeg, hvor lang tid de tre første myrer, som forlod pladen,
brugte forat finde hjem. De brugte henholdsvis ti, tolv og tyve
minuter, og alle tre fandt de frem ved et rent tilfælde. Endvidere tog jeg
firti honningspisende myrer og anbragte dem paa en sandbelagt sti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
