- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
123

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

lige betydning. Ja, hvad mere er, man har fundet, at selv planterne
ikke er uden egenvarme, og i mange tilfælde giver dette sig paa det
tydeligste tilkjende. De dyr, som man ialmindelighed betegner som
varmblodige dyr, har nu ganske vist en varmegrad, der ligger
betydelig over omgivelsernes temperatur; men ved siden heraf udmerker
de sig ved at besidde en temmelig konstant, uforanderlig temperatur,
selv om varmegraden i omgivelserne varierer aldrig saa meget. Derfor
kalder man dem nu ikke længer varmblodige men komiotherme,
stedse-varme, dyr. I modsætning kaldes de andre dyr, hvis varmegrad
retter sig efter omgivelserne for vekselvarme, poikilotherme dyr.
I virkeligheden kan intet levende væsen være aldeles uden
varmeudvikling, thi vi kjender intet liv uden a an din g, og hver aanding
er en forbrændingsproces, der som saadan medfører
varmeudvikling. Overalt, hvor vi som hos pattedyr og fugle finder en
konstant, af omgivelserne uafhængig, blodtemperatur, der beror dette paa
den ene side paa aandingens styrke og paa de kemiske livsprocesser
overhovedet, samt paa den anden side paa visse eiendommelige
udjev-ningsprocesser i legemet. Disse processer er netop i særegen grad
uddannet i hine to dyreklassers legemer, hvorvel ikke ligemeget hos
alle, men de undergaar temmelig betydelige forandringer hos de
forskjellige dyr. Den laveste blodtemperatur (omtrent 35° C.) hos
pattedyrene finder vi hos ulven og delfinen, den høieste (41° og derover) hos
polarræven, videre hos en art flagermus, samt fremforalt hos den
almindelige husmus. Hos fuglene finder vi endnu høiere temperaturer, hos
meiser og svaler f. eks. indtil over 44°. Hos alle andre d}^r
saavelsom hos alle planter adskiller legemstemperaturen sig kun lidet fra
temperaturen udenfor deres legeme. Det er kun under bestemte
forhold, at den hæver sig merkbart derover. Men ogsaa her er
forholdet forskjelligt hos de forskjellige individer. Legemets masse i
forhold til dets overflade og beskaffenhed af hudbedækningen spiller
her en stor rolle. Krybdyrene, hvis tørre skjæl leder varmen
temmelig daarligt, opnaar en høiere legemstemperatur end de med fugtig
hud forsynede padder. Vi maa saaledes ikke forundre os over, at
temperaturen hos rugende kjæmpeslanger kan hæve sig 10°—12° over
lufttemperaturen. Insekterne med sin livlige stofveksel vilde uden
tvil høre til de varmblodige dyr, hvis ikke deres lidenhed, deres
ringe masse i forhold til deres temmelig udviklede overflade hindrede
nogen større opmagasinering af varme. Men naar de lever klods ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free