Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
fjeldtoppe, krybe ind i huler, opsøge fjerne og vanskelig tilgjængelige
steder o. s. v. Hau kalder til sig folk fra fjerne egne for at udspørge
dem og raadspørge!’ en mængde fremmede forfattere. P. viser sig at
være en mere end almindelig belæst mand og maa have besiddet en
for sin tid betydelig bogsamling. Vi ser ogsaa, at han gjør forsøg
paa at øve kritik og afviser mange fabler.
Alt dette maa vi erkjende som fortjenester, der tilkommer
forfatteren. Men vi kan heller ikke lukke øinene for, at han ialfald i
vore øine har sine feil. Hans indsigter er mangelfulde, hans
fordannelse ufuldkommen, han er lettroende og kritikløs. Særlig støder det
vor tid, at han altid skal henvise til Guds ære og pris og det endog
paa steder, hvor det synes os at grænse nær op til blasfemi. Det er
noget yderst usmageligt, saaledes at blæse i basuner paa gader og
hjørner for skaberens visdom og almagt etc. I videnskabens navn
maa der protesteres derimod som noget, der ligner aandeligt
markskrigeri og ikke stemmer med videnskabens høie opgave. Og i
kristendommens navn bor der ogsaa protesteres; thi det bidrager kun til at
gjøre de unge kjede af det hellige. Trængte kristendommen saadanne
støtter, da vilde dens dage være talte. Kristendom og videnskab bør
faa gaa hver sine veie; de vil ganske vist til slutning føre til det
samme maal; men aandelige trompetblæsere behøves ikke. Men disse
og andre feil, som kunde paapeges, delte forf. med sin samtid. I
dens øine er det usle kryberi og den vamle smiger, saa uværdig en
videnskabsmand og biskop, just .passende, og den paa alle steder til
skue stillede gudsfrygt og tro gjør verket end mere tiltalende. Det
er jo hykleriets, pudderparykkernes, absolutismens gyldne tid endnu,
skjønt den hælder mod sin ende. Pontoppidan er intet geni, som
Newton, intet lysende snille som Linné, nei han holder sig simpelt
hen til det gamle, overleverede. Hans videnskab er væsentlig
middelalderens, skjønt Linnés seerblik havde seet systemet i naturens ,,rudis
indigestaque molis". Men just derfor er han tidens mand, mens de
store aander behøvede en menneskealder og kanske mere, for at deres
tanker og idéer kunde faa arbeide sig ind i bevidstheden.
Pontoppidans opfatning af naturen er, som sagt, den gamle tids.
Derfor er hans verk saa interessant, fordi det giver os et saa levende
billede af den gamle betragtning af naturen, af naturvidenskabens
stilling i de svundne aarhundreder. Aldrig ser man saa klart, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
