Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nedlader sig til det, som den er væmmeligt.
Men vores Kald og Pligt, saa mange, som vi ere,
Er at udvælge os en Mand i Tugt og Ære.
Gi ete.
Hvo kan vel staae imod den rene Sandheds Sprog,
Det har udi niin Siæl oplyst den mørke Krog.
Fornuften i dit Raad er villig at samtykke,
Kun maatte Hieitet ey Fornuften undertrykke!
Der dog endnu en Ting for Hovedet mig staaer;
Om jeg dig lyde vil, hvem staaer mig inde for,
At Mads foragter ey, den ham har for foragtet:
Mette.
Du hans Høyagtelse for evig har forpagtet,
1 )et staaer jeg inde for, og til Beviis herpaa,
Før Solens Opgang han for mine Fødder laae
I Morges Taarefuld, cg med en ydmyg Mine
Bad om Tilladelse at kaste sig for dine.
Han har en vigtig Sag at foredrage dig,
Som han fandt raadeligt at holde skiult for mig.
Hvis du tilsteder det, og du det bor tilstede,
Jeg strax vil hente ham.
Grete.
Lad din Forstand mig lede,
Giør hvad dig synes best, min Siæl indviklet er
I Sorgers mørke Skye, du dens Veyleder vær.
(Mette gaaer.)
Tredie Optrin.
Grete allene.
Saa er jeg da fordømt til Madses Brud at blive,
Jeg give skal min Haand, og kand ey Hieitet give;
De skulde begge to saa deylig fulgtes ad,
Hvis den utroe Johan ey værdig var mit Had.
Fierde Optrin.
Grete, Mads.
Grete.
Seigneur! Indgangen hid jeg vilde dig ey hindre;
Thi af en Mand, som du, jeg venter intet mindre,
End smaa Bebreydelser, som giør os begge Skam.
M a d s.
Enhver, som kiender Mads, bør tænke saa 0111 ham.
Vel sandt, du mig forskiød, men del er kun en Skiæbne,
Mod hvilken du omsunst, og jeg, mig vikle væbne;
Det ingens Brøde er og altsaa ikke din.
Een Brøde veed jeg af, og denne bliver min:
Jeg en Misdæders Navn med Rette burde bære,
Jeg har fordristet mig din Skiønhed at vanære;
Du tog din Haand igien, og jeg har endnu Liv,
Jeg ey mit Hierte strax hjemsøgte med en Kniv,
Din Skiønhed jeg til Trods endnu tør drage Aande;
Du Aarsag har om mig at tænke allehaande,
Men tager jeg ey feyl, en Skiæbne eller Aand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
